Foto: Wikimedia Commons/Nillerdk

Advarsel: Har du købt denne leverpostej? Spis den ikke!

Fødevarestyrelsen kalder en leverpostej tilbage, fordi den indeholder allergener, som ikke fremgår af etiketten. Derfor kan den give allergiske reaktioner, hvis personer med allergi spiser den!

En leverpostej er blevet solgt i Lidl-butikker over hele landet med en forkert bagsideetiket.

Det betyder, at leverpostejen indeholder allergener, som ikke er blevet deklareret. Derfor kan den fremkalde allergiske reaktioner hos personer med allergi.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Den forkerte bagsideetiket er blevet påtrykt ved en fejl, og det fremgår derfor ikke, at leverpostejen indeholder laktosefri mælk og sennepsmel. Der er desuden en forkert holdbarhedsdato på etiketten.

Foto: Fødevarestyrelsen

Derfor trækker Hanegal A/S nu deres leverpostej tilbage – den er økologisk og hedder Bio Lever Organic Svine/Okse Leverpostej.

Leverpostejen er solgt i pakker af 200 gram og har EAN-nummeret 570976020648381, pakkedatoen 10/10/2018 og bedst før datoen 09/12/2018. Bemærk at dette er den forkerte dato, den korrekte dato er 02/11/2018.

Hvis du har købt leverpostejen, råder Fødevarestyrelsen til, at du enten leverer den tilbage i butikken eller smider den ud.

Del gerne denne artikel på Facebook, så vi kan advare allergikere mod at spise leverpostejen!