Ældre mand lå død i sit hjem – fundet efter fire år: ‘Det er tragisk’

Denne triste historie, der foregår i Sverige, startede tilbage i 2018, da en 82-årig mand efter at have handlet ind hos den lokale købmand, forsvandt sporløst, uden at nogen bekymrede sig om ham eller ledte efter ham.

Fire år senere bliver han fundet død i sit hjem i det svenske Norrköping.

Det skriver det svenske medie Aftonbladet.

Fundet død i sit hjem

Da ventilationen i lejlighederne skal tjekkes, har viceværten i nogen tid forsøgt at få fat i den ældre mand uden held.

Den 82-årige tager ikke telefonen, og da viceværten endelig ringer på døren den 12. april i år, er der ingen, der åbner op.

Viceværten beslutter sig endelig for at låse op og indser straks, at der er noget galt, og politiet bliver tilkaldt.

Den ældre mand bliver fundet død i hjemmet, og det er tydeligt, at han har været død længe.

Bemærk: Dette er blot et genrebillede og altås ikke et billede af den ældre mand, som artiklen handler om. Foto: Shutterstock

Døde af naturlige årsager

På grund af ligets tilstand har retsmedicinere svært ved at sige, hvordan den ældre mand døde.

Men da han er over 80 år, konkluderes det, at han døde en naturlig død på grund af sygdom.

Retslægerne kan heller ikke sige med sikkerhed, hvornår den ældre mand er gået bort, men det antages, at det var engang i løbet af sommeren 2018 – kort efter han har foretaget sine sidste indkøb.

Den ældre mand har således ligget død i sit hjem i fire år, uden at nogen har reageret.

Naboerne bemærkede ikke noget

Efter dødsfaldet delte politiet løbesedler ud til naboerne og bad dem, der vidste noget om den ældre mand, om at tage kontakt til dem.

Men ingen vidste noget.

Den 27-årige nabo Jimmy Lagerqvist har boet i lejligheden siden 2016, men siger, at han aldrig har set manden.

– Det er tragisk. Man tror aldrig, at det bliver sådan, at ens nabo er død. Og det er meget mærkeligt, at vi ikke har bemærket noget, siger Jimmy Lagerqvist til Aftonbladet.

En anden nabo er enig:

– Hvis man ikke har nogen pårørende, er det nemt, at det bliver sådan. Men det er mærkeligt, at ingen har lagt mærke til det i flere år, siger en kvinden til avisen.

Men i en lokal butik bliver han genkendt.

63-årige Lisa Lörincz, der har arbejdet der i 40 år, blev rystet, da hun hører om kundens skæbne. Hun beskriver ham som velklædt og flink.

– Det er forfærdeligt. Vi bør være mere forsigtige med dem omkring os.

Havde ingen familie

Den 82-årige studerede på Handelshøjskolen i Stockholm i 1950’erne og arbejdede som gymnasielærer, hvor han underviste i økonomi hele sit professionelle liv.

Han havde ingen børn, han var aldrig gift, og hans eneste søster døde før ham.

Hvor er det en trist skæbne. Må han hvile i fred.

Del gerne denne artikel på Facebook, så alle kan blive bedre til at være opmærksomme på de mennesker, som er omkring dem.