Barn faldt overbord fra færge og mor hoppede efter: Nu søger svensk politi vidner

Torsdag var der en stor redningsaktion i gang i Østersøen, for her var en voksen og et barn nemlig faldet overbord, og nu søger svensk politi vidner.

To personer faldt i går eftermiddag overbord en færge i Østersøen, der sejlede mellem Karlskrona og Polen.

Der var tale om en færge, der var indregistreret i Danmark, og her skulle angiveligt have været tale om en voksen og et barn på omkring syv år.

Den voksne var angiveligt en mor, der sprang i vandet, efter hendes barn var trillet over kanten, og herefter blev der slået storalarm.

Besætning afhørt

Omkring kl. 17:30 meddelte redningscentralen, at mor og barn var fundet i vandet, og de blev hejst op af en helikopter og fløjet til nærmeste sygehus.

De to var bevidstløse, da de blev fundet relativt tæt på hinanden i vandet og modtog medicinsk hjælp – kvinden blev fundet af en svensk redningshelikopter, og barnet blev fundet af en båd.

Ifølge Aftonbladet søges der nu efter vidner til ulykken, efter politiet har identificeret de to personer, som nu er blevet indlagt på hospital i Karlskrona.

Stena Spirit
Foto: Stena Line

Vidner opfordres

Der er tale om to polske statsborgere, oplyser svensk politi, og i løbet af aftenen i går blev flere besætningsmedlemmer afhørt for at afklare hændelsesforløbet.

Politiet har endnu ikke haft kontakt med vidner, der har set hændelsen og opfordrer derfor stadig eventuelle vidner til at henvende sig.

Svensk politi fortsætter lige nu efterforskningen i samarbejde med polsk politi, så der kan komme klarhed over sagen.

Sikke en voldsom hændelse!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

 

Læs mere om...