Christian Eriksen med besked til kammerater efter stor sejr mod Rusland

Det var vigtigt for Christian Eriksen at ønske sine holdkammerater tillykke efter sejren mod Rusland mandag aften.

I går, mandag den 21. juni, hev det danske EM-hold en flot sejr i land, da de spillede mod Rusland i Parken mandag aften.

Foto: Wikimedia Commons

Kampen endte 4-1 til Danmark, men som om glæden over selve sejren ikke var nok, kunne spillerne også glæde sig over, at de blev kontaktet af holdkammeraten Christian Eriksen, der kollapsede med hjertestop under EM-åbningskampen mod Finland og efterfølgende blev genoplivet.

Skrev med det samme

– Christian skrev med det samme inde i gruppen. Fantastisk at høre fra ham. Bare fantastisk, at Christian støtter os, og han er der for os, siger landsholdets venstre-back Jens Stryger Larsen ifølge medier såsom Ekstra Bladet og BT.

Man kan kun forestille sig, at alle spillerne var taknemmelige over støtten fra deres ven og holdkammerat. Og støtten går begge veje:

– Danmarks sejr var for Eriksen, lød det fra midtbanespilleren Christian Nørgaard, der kom på banen i anden halvleg af kampen mod Rusland.

Danmark skal nu forlade hjemmebanen i Parken, og spille mod Wales i den hollandske hovedstad Amsterdam på lørdag kl. 18.00. og flyve til Amsterdam.

Sejt, at du har overskud til at skrive til dine kammerater, Christian!

Vi tænker alle på dig!

Vær med til at sende Christian en hilsen i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu!