Dejlig gestus: Hjemløse i London får et gratis hotelophold i løbet af jul og nytår – og tre måltider om dagen

Foto: Shutterstock

Hjemløse i alle hjørner af verden har haft det ekstra hårdt under pandemien. Derfor har den britiske velgørenhedsorganisation Crisis besluttet at tilbyde alle hjemløse i London et hotelophold over jul og nytår, skriver mediet TT.

I årtier har velgørenhedsorganisationen hjulpet hjemløse fra London med et tag over hovedet i løbet af jul og nytår.

Tidligere har organisationen sørget for, at hjemløse kunne bo i konferencelokaler og sovesale i juleperioden, men på grund af corona-pandemien og den øgede spredning af infektion har det ikke været muligt at gennemføre dette år.

Men i stedet vil hjemløse blive tilbudt et to-ugers hotelophold, rapporterer Sunday Times.

I Danmark har gavmilde ildsjæle også flere tiltag, der kan gøre livet nemmere for de hjemløse i december måned. Senest har vi blandt andet fortalt om to brødre, der driver spisestedet Herlev Pizza og Kebab, som tilbyder hjemløse et gratis måltid og sodavand hele december måned.

517 hotelværelser er reserveret

På grund af covid-19 har flere hoteller i London været nødt til at sænke priserne på værelserne betydeligt, fordi briterne opfordres til at blive hjemme under pandemien. De lave priser har gjort det muligt for velgørenhedsorganisationen Crisis at implementere dette års løsning.

I alt 517 hotelværelser er reserveret.

– Normalt ville vi have 10 centre med 4.000 gæster og 12.000 frivillige. Så kom alt dette, og vi måtte stoppe og finde på noget andet. Vores første mål var at tilbyde så meget, som vi altid gjorde, men på en anden måde, siger Ian Richards, leder af juleprojektet i Crisis, til Sunday Times.

Foto: Shutterstock

Hjemløse tilbydes tre varme måltider om dagene og har adgang til alt fra streamingtjenester til fodlæger.

På juledag vil der også være en “levende” jule-quiz ledet af skuespillere som Imelda Staunton og Jonathan Pryce og sanger Ellie Goulding.

Hvad tænker du om det her? Del gerne artiklen og giv os din mening

Exit mobile version