Denne almindelige fejl gør din bil til en tikkende allergi-bombe

Forår og sommer er lig med sol, varme og lange dage. Men er du en af de mange danskere, der lider af høfeber, er der også en anden og knapt så sjov følge ved foråret: pollen. Masser af pollen. 

Man skulle måske tro, at høfeber-ramte kunne føle sig nogenlunde sikre, hvis de sidder i bilen. Men faktisk begår mange danskere en fejl, som kan gøre, at man ikke engang går fri for løbende næse, nys og kløende øjne i bilen. 

Forestil dig, at du kører bil på en varm forårs- eller sommerdag. Hvordan er temperaturen i bilen? Næppe varm – for du kører sikkert med dit blæseranlæg tændt. Og det er netop her, du skal være opmærksom, hvis du døjer med høfeber. Det skriver Nordjyske.dk.

“Vi har kunder hvert år, der kommer ind med udtalte høfebersymptomer, efter at skaden er sket. De har glemt at skifte pollenfilteret, som skal stoppe de mange pollenpartikler, så det ender med, at luft fyldt med pollen bliver suget ind i kabinen og sendt lige ind i hovedet på bilens passagerer”, siger Thomas Falk Hansen, som er eftermarkedschef i Volvo.

Ifølge Nordjyske.dk bekræfter Astma-Allergi Danmark vigtigheden i at få skiftet sit pollenfilter. Der er dog flere andre ting, man kan gøre for at undgå, at ens bil udvikler sig til en regulær allergi-bombe.

“Der er som regel noget fugt tilbage i klimaanlægget, når temperaturerne begynder at stige, og den giver desværre formidable vilkår for bakterier og skimmelsvamp”, forklarer Thomas Falk Hansen ifølge Nordjyske.dk.

Han foreslår derfor, at man grundigt forårsrengør bilen for at få bugt med svamp, der kan genere allergikere – og mennesker generelt. Desuden anbefaler han en såkaldt aircondition cleaner, der kan bidrage til, at luften i bilen bliver bedre.

Jeg havde ingen anelse om, at bilen kan være så hård for allergikere. Der er garanteret flere af dine venner, som lider af høfeber. Hjælp dem meget gerne ved at dele denne interessante information.