I takt med at vi bliver ældre og ældre, stiger vores pensionsalder også, men hvis du har din gang på borgen, er det ikke noget, du bør bekymre dig om.
Siden 2012 er udgifterne til folketingsmedlemmernes pension steget med over 25 procent, og i 2020 slog de rekord med 61,3 millioner kroner. Dertil kommer over 15 millioner til ministerpension. Det skriver BT.
Men fordelene for politikerne og deres alderdom stopper ikke her. Hvert år betaler danskerne også millioner af kroner til tidligere politikers ægtefæller og børn, da disse også har krav på pension, hvis deres afdøde familiemedlem har arbejdet som politiker i det danske folketing.
– Det er helt vanvittigt, at min kæreste, som er almindelig pædagog, kan få ret til en ægtefællepension, betalt af danskerne, bare fordi jeg er valgt til Folketinget. Det hører jo ingen steder hjemme, siger Rosa Lund, som er demokratiordfører i Enhedslisten til BT.
Ifølge Seniorhåndbogen fastsættes pensionsalderen ved lov og bliver reguleret hvert femte år. Næste gang dette sker er i år 2025.
Politikere skal tjekke egen løn
Politikerne skal efter planen i år kigge på deres løn og pensionsforhold, og hvis det skal være op til Enhedslisten skal de tage en helt anden kurs.
– Enhedslisten siger nej til højere politiker-løn! Vi skal ikke have lønstigninger på Christiansborg, i en tid hvor alle andre holder for. Jeg synes det er de lavestlønnede her i landet der fortjener en lønstigning – ikke os på Christiansborg, skriver hun i et opslag på Facebook.
Både Socialdemokratiet og Venstre har efter lang tids modstand også givet udtryk for, at de ønsker at kigge nærmere på politikernes livslange pension.
I 2050 forventes pensionsalderen for den almene dansker at stige til 72 år. Hvad tænker du om dette? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet.