Foto: Shutterstock (Ambulancen har intet at gøre med historien)

Folk gloede bare mens kvæstet mand kæmpede for sit liv – så skred Malene og Cassandra ind

Da Malene Madsen og Cassandra Feddersen kørte forbi havnen i Aabenraa, blev de mødt af et chokerende syn.

En mandlig bilist havde fået et ildebefindende og var kørt galt. Han var slemt kvæstet og havde brug for omgående behandling fra ambulancefolkene.

Men selvom det var en voldsom ulykke, var det ikke den, der chokerede Malene og Cassandra mest. De så nemlig, hvordan folk opførte sig omkring ulykken – og de blev rasende over det, de så…

24-årige Cassandra Feddersen og 20-årige Malene Madsen kørte helt tilfældigt forbi havnen i Aabenraa onsdag formiddag. Her så de, hvordan en mand havde fået et ildebefindende i sin bil og var kørt galt.

Mandens tilstand var alvorlig, og ambulanceredderne kæmpede for hans liv, skriver JydskeVestkysten.

Mens redderne havde travlt med at redde mandens liv, gloede forbipasserende bare på den alvorlige situation. Cyklister stoppede, lastbilchauffører var ved at dreje nakken af led for at følge med, og bilister filmede med deres mobiltelefoner.

– Vi så en mand parkere sin varevogn lige ved siden af og gå direkte hen og glo, mens bilisten blev behandlet. Vi kunne tydeligt se, at det var alvorligt, og den kvindelige redder var frustreret og viftede ham væk, siger Cassandra Feddersen til JydskeVestkysten.

“Giv nu plads og vis respekt”

Den opførsel blev for meget for de to unge kvinder. De hæv et tæppe ud af Cassandras bil og gik hen for at skærme for den kvæstede mand, så folk ikke kunne glo på ham.

– Jeg bliver bare så arrig. Hvis det var mig, der lå der med alle mulige instrumenter på kroppen, så ville jeg godt nok blive ked af det. Og tænk, hvis mine forældre så det på Facebook, inden de var blevet underrettet, fordi nogen havde lagt billeder op, siger Cassandra Feddersen til JydskeVestkysten.

Budskabet fra de to chokerede kvinder er soleklart:

– Giv nu plads og vis respekt, også for dem, der er på arbejde.

René Sigvartsen, som er ambulancechef i Ambulance Syd, deler kvindernes holdning: Lad være med at glo, hvis man ikke kan hjælpe med noget alligevel.

– Det skylder man den pågældende, som er ramt af hændelsen, men også de pårørende og redningsmandskabet, som er indblandet, siger han til JydskeVestkysten.

36-årig mand sigtet

Ifølge JydskeVestkysten blev en 36-årig mand i marts sigtet for en opførsel ikke ulig den, Cassandra og Malene oplevede onsdag. Ved en voldsom ulykke, hvor to mænd blev dræbt, tog han billeder og lagde dem efterfølgende på sociale medier.

Det blev han sigtet af politiet for.

Cassandra og Malene gjorde det helt rigtige ved at skærme af for den kvæstede mand, og de fortjener virkelig at blive hyldet.

Deres budskab er helt klart: Opfør jer ordentligt og respektfuldt! 

Nu må vi hjælpe Cassandra og Malene med at dele budskabet, så alle bliver klar over, at det ALDRIG er okay at glo og tage billeder ved en alvorlig ulykke!!!