Mor raser: ‘Min 1-årig datter fik ikke mad i vuggestuen, fordi hun ikke kunne åbne sin madpakke’

Corona har påvirket hele verden, og der er desværre ingen undtagelser, når det gælder de helt små.

– I dag blev jeg ramt, lige der hvor der gør allemest ondt… Mit barn blev svigtet i institutionen!, sådan starter Nadia Maria Løfgren-Granding sit Facebook-opslag.

– Da jeg henter min mindste datter fortæller en vikar mig :” Dit barn har ikke fået eftermiddagsmad, for hun kunne ikke selv åbne maden”! Det skulle lige fise ind – og så brød vreden ud…, skriver hun videre.

Nadia Maria Løfgren-Grandings datter har angiveligt ikke fået eftermiddagsmad, da medarbejderne i den pågældende institution ikke må røre børnenes madpakker grundet corona.

I en seddel, som den frustrerede mor nu har delt på Facebook, står der følgende:

“Corona venlig madpakke er en madpakke, som ikke kræver hjælp fra en voksen, vi må nemlig ikke røre børnenes madpakker. Det betyder, at børnene selv skal kunne åbne al sin mad”.

Du kan læse det fulde opslag herunder:

I dag blev jeg ramt, lige der hvor der gør allemest ondt… Mit barn blev svigtet i institutionen! Da jeg henter min…

Posted by Nadia Maria Løfgren-Granding on Wednesday, April 7, 2021

Nægtet hjælp

Den vrede mor forklarer, at hendes kun 1,5 årige datter ikke har kræfterne til selv at åbne låget på sin madpakke endnu.

– Mit barn er 1,5 år !!!!! Og hun har siddet og kigget på alle de andre børn spise, mens hun febrilsk har forsøgt at åbne sin mad, skriver hun i opslaget og fortsætter:

– Og det er HER, lige her, jeg bliver SÅ forarget og ked af det. For har der seriøst siddet en voksen og kigget på min datter og nægtet at hjælpe hende, grundet nogle åndssvage corona anbefalinger? 🤬

Opslaget er i skrivende stund delt mere end 11.000 gange og fået flere end 77.000 til tasterne, der enten har givet et like eller en kommentar.

Newsner Danmark har forsøgt at få en kommentar fra Nadia Maria Løfgren-Granding, men det har desværre indtil videre ikke været muligt. Det har derfor heller ikke været muligt at få en kommentar fra institutionen, da vi ikke kender til navnet.

Hvad tænker du om dette? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.