Inger Støjberg fyret som klummeskribent på Ekstra Bladet: ‘Vi har ikke politikere ansat’

På grund af hendes politiske engagement har Ekstra Bladet afsluttet samarbejdet med Inger Støjberg.

Tilbage i januar blev den tidligere minister ansat som klummeskribent på Ekstra Bladet.

Det skete mindre end en måned efter, at hun var blevet dømt uværdig til Folketinget og måtte forlade Christiansborg på baggrund af

Det job har hun dog mistet i dag, torsdag. Det oplyser Ekstra Bladet selv.

Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix

– Når Inger Støjberg ikke skal skrive for Ekstra Bladet, er det, fordi hun har et politisk projekt nu. Vi har ikke politikere ansat, som har et projekt, de skal bære over en målstreg, lyder det fra bladets nye chefredaktør Knud Brix, som forleden overtog posten fra Henrik Qvortrup.

Det politiske projekt, han hentyder til, er Inger Støjbergs samarbejde med Kristian Thulesen Dahl, hvor hun vil kæmpe for et nej til folkeafstemningen om afskaffelsen af Danmarks forsvarsforbehold til EU.

Støjberg kan dog ikke rent fysisk komme ud og holde kampagne i disse dage, da hun afsoner sin straf på 60 dages fængsel, som hun blev idømt i december, da hun blev kendt skyldig i en overtrædelse af ministeransvarlighedsloven. 

På Facebook giver Inger Støjberg udtryk for, at hun ikke har nogle sure miner over at stoppe som opinionsskribent hos Ekstra Bladet.

Her har hun delt et billede af sig selv, smilende, og teksten:

Tak for denne gang til Ekstra Bladet!Jeg har været utrolig glad for at skrive klummer for avisen, og tro det eller lad…

Posted by Inger Støjberg on Thursday, April 7, 2022

– Tak for denne gang til Ekstra Bladet! Jeg har været utrolig glad for at skrive klummer for avisen, og tro det eller lad være; der er mange skønne mennesker på den avis! Jeg har lært meget, og været glad for hver eneste klumme, som jeg har fået lov til at skrive. Held og lykke til den nye chefredaktør, Knud Brix!

Glæder du dig til at se Støjberg i politik igen?

Del gerne dine tanker med os i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu!