Dette er blot et genrefoto fra Shutterstock og altså ikke et billede fra Skanderborg station.

Jon raser efter at have reddet en mand fra skinnerne: ‘Ikke EN ENESTE tilbød sin hjælp til ham’

Sports-reporteren, Jon Pagh, tøvede ikke med at hjælpe, da han fik øje på en beruset mand, som væltede rundt, og som derefter endte nede på skinnerne på Skanderborg Station.

Da han ser på afgangstavlen kan han se, at det næste tog ankommer om ti minutter. Med alarmcentralen i røret tager han angiveligt en beslutning om at hoppe ned for at få manden op, inden det næste tog ankommer.

– Jeg holder telefonen mellem mine ører og skulder, mens jeg bugserer manden op fra skinnerne. Det lykkedes kun, fordi han selv kommer lidt til bevidsthed, skriver han.

– Efterfølgende beder alarmcentralen mig om at holde ham ved bevidsthed. Det var en udfordring, fordi han slog ud efter mig, når jeg ruskede i ham for at få ham til at vågne.

Nu fortæller han om den ubehagelige episode i et opslag på Facebook. Men han understreger, at han ikke fortæller om historien for at pudse sin glorie, men derimod fordi, han ikke kan forstå, hvorfor de mange andre på perronen slet ikke reagerede.

– Ubehaget opstod egentligt først i toget på vej mod København og i løbet af i dag. For vi var ikke de to eneste mennesker på Skanderborg station. Faktisk var der 10-15-20-30 mennesker på vores perron og perronen over for, skriver han.

– Ikke EN ENESTE tilbød sin hjælp til ham eller til mig for den sags skyld. Ikke en! Selv ikke da jeg stod nede på skinnerne med telefonen mellem skulder og øre og baksede med en mand smurt ind i bræk og blod, som var i akut livsfare. Det er simpelthen for ringe!

Opslaget har i skrivende stund fået flere end 700 interaktioner.

Du kan læse det fulde opslag herunder:

I går ved 17-tiden måtte jeg ringe 112, da jeg stod på Skanderborg station og ventede på toget mod København. Årsagen…

Posted by Jon Pagh on Thursday, September 23, 2021

Hvordan ville du have reageret i samme situation? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.