Kandis-Johnnys varme gestus: Gav særlig koncert for udviklingshæmmede

Da beboerne på bostedet Lindegaarden ikke havde mulighed for at dukke op på en festival for udviklingshæmmede, valgte Kandis-Johnny at komme til dem.

At Kandis-Johnny i den grad favner sit publikum, er ingen hemmelighed, og det viste sig endnu en gang, da han gav koncert på bostedet Lindegaarden.

Dansktopmusikeren havde netop givet koncert på Ribelund Festival, der er en festival for udviklingshæmmede, men nogle af beboerne på hjemmet havde ikke mulighed for at deltage.

Derfor valgte den gæve musiker at lægge vejen forbi bostedet for at underholde med en intimkoncert og få sig en sludder med beboerne.

– Stemningen er altid god, når jeg kommer frem de steder her. Jeg har kendt mange af folkene her igennem mange år, så vi får lige en hurtig snak, og det er skønt, siger Johnny Hansen til TV Syd.

Engagement er stort

Det er ikke første gang, at musikeren lægger vejen forbi botilbuddet i Grindsted, og han kender da også efterhånden flere af beboerne.

Der er da også et stort engagement blandt det publikum, som lyttede med på Johnny Hansens intimkoncert.

Beboerne er nemlig meget umiddelbare og har ingen problemer med at vise glæde for musikken, mens stemningen er god fra start.

Johnny Hansen
Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix

Kiloene er røget

Johnny Hansen har da også været inde i en forrygende forvandling, for han har nemlig passet ekstra meget på sin livsstil og har tabt sig 12 kilo.

Livet på landevejene denne sommer har dog udfordret ham en del, men han har klart planer om at fortsætte den gode gænge.

Hvor er det bare en flot gestus af Johnny Hansen!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

Exit mobile version