Mikhail Gorbatjov er død

Foto: Klaus Holsting/BAM/Ritzau Scanpix

Sovjetunionens tidligere leder Mikhail Gorbatjov er død efter længere tids sygdom.

Han var en vigtig del af nedbrydelsen af jerntæppet ned igennem Europa, men nu er den sidste side i historien om Mikhail Gorbatjov skrevet.

Sovjetunionens sidste leder er død på hospitalet efter længere tids sygdom i en alder af 91 år ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.

Mikhail Gorbatjov var i spidsen for Sovjetunionen fra 1985-1991, og det var også ham, der lå i afgørende forhandlinger med USAs tidligere præsident Ronald Reagan.

Foto: Klaus Holsting/BAM/Ritzau Scanpix

Leder modtog pris

Det førte til Tysklands genforening og Østeuropas frigørelse fra Sovjetunionen, og det var også Mikhail Gorbatjov, der tilbagekaldte sine tropper fra Afghanistan.

Det endte med at indbringe ham Nobels Fredspris for sit arbejde med at fremme freden i Europa og nedskalere konflikter.

Også for Sovjetunionen fik han stor betydning med gennemførelsen af en række reformer, der blandt andet skulle forbedre den nationale økonomi.

Politikken blev vejen

Tiden som statsleder endte dog for Gorbatjov i starten af 90’erne, og siden blev han foredragsholder samt forfatter.

Mikhail Gorbatjov studerede oprindeligt jura og blev altså siden en engageret politiker.

Hvil i fred!

Send din sidste hilsen i kommentarsporet under artiklen på Facebook!

Exit mobile version