Karameller fyldt med knappenåle og tegnestifter på sidste skoledag: Producenten er tavs

Karameller er fyldt med knappenåle og tegnestifter i forbindelse med sidste skoledag, men producenten bag vil ikke kommentere på sagen.

Sidste skoledag udviklede sig til et sandt drama på Sankt Annæ Gymnasium i København, da de karameller, der traditionelt bliver kastet indholdt tegnestifter.

Derfor blev eleverne i de ældste klasser sendt hjem, og fejringen af den sidste skoledag afblæst.

– Det er stærkt kritisabelt, men jeg må også sige, at der må være en grund til, at nogen får de her ideer og bryder regler, lyder det fra Marie Holt Hermansen, der er formand for Danske skoleelever til AvisenDanmark.

Men noget tyder på, at det faktisk er slikproducenten Carletti, der er skyld i, at karamellerne er udsat for ekstra løjer i den grove ende.

LÆS OGSÅ: Ældre elever puttede tegnestifter i karameller: Nu er sidste skoledag aflyst

Vreden er vakt

Hos brandet har man nemlig opfordret de unge influencers til at fylde karamellerne med olivenolie, hvidløg eller paprika.

Det har vakt stor vrede hos deres følgere og altså tilsyneladende blevet taget skridtet videre ude på skolerne.

Men selv om Se og Hør har forsøgt at få Carletti i tale for at stille en række kritiske spørgsmål, er det på ingen måder lykkedes.

Foto: Shutterstock

Fejl var klar

Carletti ønskede heller ikke at stille op til interview, da influencernes videoer begyndte at sprede sig på de sociale medier, og her blev det oplyst, at der var tale om en fejl.

Det blev samtidig også beklaget, at det var sket, for producenten ønskede på inge måder at skade nogen og var kede af at have skabt utryg stemning.

Videoerne er også siden blevet slettet fra de sociale medier, og Se og Hør havde forgæves forsøgt at kontakte flere influencers for en kommentar.

En trist historie!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!