Kristian Thulesen Dahl ønsker en større genåbning: “LAD OS ÅBNE PÅ MANDAG”

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Regeringen vil præsentere planen for genåbningen af Danmark på onsdag, men ifølge Kristian Thulesen Dahl er det en alt for forsigtig genåbning.

Hvis regeringen følger ekspertgruppens beregninger vil Danmark inden for kort tid åbne op for, at blandt andet de ældste skoleelever kan komme i skole igen, at foreningslivet, der kan foregå udendørs, åbnes op, og at butikker på op til 5000 kvadratmeter kan vende skiltet og byde kunder velkommen i deres butikker.

Men ifølge Dansk Folkepartis formand, Kristians Thulesen Dahl, kan det ikke gå hurtigt nok:

– LAD OS ÅBNE PÅ MANDAG!, skriver han i et Facebook-opslag og fortsætter:

Kristian Thulesen Dahl (DF) under Folketingets åbning på Christiansborg i København, tirsdag den 6. oktober 2020. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

– Eksperterne siger, butikkerne kan åbne. Men hvorfor så måske vente i flere uger? Lad os begynde at åbne butikkerne allerede fra på mandag! Det budskab tager jeg med til forhandlinger med partilederne i dag – Hvis der da overhovedet bliver en forhandling! Det er ikke så tit at regeringen lytter til andre end sig selv, skriver han i et Facebook-opslag.

Hvordan genåbningen reelt set bliver er endnu ikke sikkert. Efter planen skal regerigen præsentere en genåbningsplan onsdag.

Sofie Carsten Nielsen: “Vi orker mere”

Formanden for Dansk Folkeparti er ikke den eneste, der ikke kan vente med en genåbning af landet.

Radikale Venstres leder, Sofie Carsten Nielsen, er nemlig enig.

– Indsatsgruppen af eksperter og sundhedsmyndigheder har her til aften sendt deres anbefalinger til en meget langsom genåbning. Vi skal mødes om dem alle partier i morgen. Jeg ville ønske der var mere på deres liste. For jeg synes også flere forretninger, flere liberale erhverv, højskoleeleverne, efterskoleeleverne og langt flere skoleelever, unge på ungdomsuddannelserne og studerende på de videregående uddannelser har betalt en afsindig høj pris denne vinter, skrev hun i et Facebook-opslag.

Du kan læse det fulde opslag herunder:

Hvad tænker du om dette? Er du enig? Del gerne din holdning med os i kommentarfeltet.

Exit mobile version