Den kvindelige vandrer, der fandt den lille drengs kranie, sætter nu ord på det grufulde fund.
Der er mange ting, der kan få smilet frem, hvis man støder på det under en gåtur.
Det kan være en firkløver i græsset eller måske solen, som titter frem bag skyerne.
Desværre for en fransk kvinde gjorde hun så grufuld en opdagelse, at det ikke fik et smil, men derimod tårer frem, og så endte hun med at sætte et kæmpe skub i en af de mest omtalte sager i nyere tid, og i dag tør hun stadig ikke gøre brug af ordet.
Det skriver BFM TV.
Det var tilbage i påsken, at franske medier meldte ud, at en vandrer havde fundet et kranie, som man gerne ville have undersøgt, da det var i det område, hvor man tidligere har ledt efter den blot to-årige dreng Émile Soleil.
Drengen forsvandt i juli måned, efter han havde leget i sine bedsteforældres baghave, men han var væk, da de gik ud for at finde ham.
Dagen efter det grufulde fund blev det bekræftet, at det tilhørte den forsvundne dreng.
Efterfølgende har man været i fuld gang med at undersøge området igen, hvor man både har fundet noget tøj, en knogle samt en tand.
Læs mere: 2-årige Émile blev fundet død: Nu har politiet gjort nyt fund
Lige siden har personen kun været kendt som en vandrer, men nu står en kvinde i 60’erne frem for at fortælle om den forfærdelige dag.
Det skriver BFM TV, der omtaler hende som Manon, da hun ikke ønsker sit rigtige navn offentliggjort.
Artiklen fortsætter under billedet…
Vil ikke sige ordet
Ifølge mediet så overvejede kvinden at blive hjemme lige netop den dag grundet vejret, men hun fik alligevel sendt sig selv ud af døren.
Manon er erfaren vandrer, men ændrer hele tiden sin rute, og det var endnu engang et tilfælde, at hun skulle denne vej.
– Det er længe siden, jeg tog denne vej. Måske en måned eller halvanden måned siden.
Kvinden har hverken ur eller mobiltelefon, så hun ved ikke, hvor længe hun havde gået, før hun støder på “tingen”, som hun omtaler det.
Hun ønsker nemlig ikke at bruge ordet kranie, da det bringer billedet tilbage, forklarer hun.
– Jeg fandt tingen midt på stien. Det er hvidt, meget hvidt. Der er kun de øverste tænder.
– Jeg vidste, det var ham, fortæller hun med tårer i øjnene.
Valgte at tage det med
Uden en mobiltelefon skal Manon dog tage en hurtig beslutning, og derfor vælger hun at samle kraniet op.
– Jeg kunne have forladt det, men det ville ikke have været der, når jeg så kom tilbage, forklarer kvinden og fortæller, hvordan vejret påvirker området.
Heldigvis har hun som erfaren vandrer to poser på sig, som hun normalt kan tage på fødderne, hvis det regner eller sner, så hendes fødder forbliver tørre.
Den dag havde hun to helt rene poser med. Hun tager derfor en på hver hånd, så hun kan løfte kraniet.
Til mediet fortæller hun, at hun efterfølgende løb tilbage, da hun gerne ville give det hurtigt til politiet, så de kunne finde den skyldige.
– Jeg siger til mig selv: “endelig vil hans mor og far være i stand til at begrave ham”.
Manon kommer hjem, men ønsker ikke at tage kraniet indenfor. Derfor stiller hun det udenfor, hvorefter hun skynder sig at ringe til politiet, der kommer med det samme.
Hun skulle efterfølgende vise dem stedet, hvor hun fandt kraniet. I hele ni timer hjælper hun politiet.
Allerede dagen efter begyndte undersøgelserne i området.
Til mediet fortæller kvinden, at hun nu både er mentalt og fysisk udmattet, og at hun stadig har brug for at fordøje det hele.
Hvor må det have været en skrækkelig opdagelse.
