Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Magnus Heunicke jubler over genåbningsaftale: ‘Skål i kaffe – jeg fik en time og et kvarters søvn i nat’

Det har tydeligvis været en lang aften for regeringen og de øvrige partier der – tidlig torsdag morgen til et pressemøde – kunne præsentere en plan for yderligere genåbning af samfundet.

Sundhedsminister Magnus Heunicke er en af dem, der næsten ikke har fået lukket et øje.

– Jeg fik en time og et kvarters søvn i nat. Det er lige det mindste, må jeg indrømme, skriver han i et Facebook-opslag.

Derfor skal der også noget koffein til at tanke kroppen op igen, og det smager tilsyneladende ekstra godt, når der er noget at glæde sig over:

– Det her er årets bedste kop kaffe. Jeg er så glad for den aftale, vi indgik med næsten alle folketingets partier om markant genåbning af samfundet i nat, skriver han videre.

Den nye aftale byder blandt andet på udfasning af mundbind og længere åbningstider.

Du kan få et overblik lige her: Aftale om yderligere genåbning på plads – så er det slut med mundbind.

Det her er årets bedste kop kaffe 😍☕️ Jeg er så glad for den aftale, vi indgik med næsten alle folketingets partier om…

Posted by Magnus Heunicke on Wednesday, June 9, 2021

Ros til danskerne

Efter en længere periode med nedlukning, mundbind og masser af restriktioner tager Sundhedsministeren sig også tid til at rose danskerne:

– Hele Danmark har i den grad kæmpet sig igennem nogle hårde måneder. Det belønnes med lavt kontakttal, lave indlæggelsestal og en flot epidemikontrol her på tærsklen til sommerferien, skriver han.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) under præsentation af aftale om genåbning efter forhandlinger i Justitsministeriet i København, tidligt om morgenen torsdag den 10. juni 2021. Genåbningen af det danske samfund er diskuteret, efter covid-19 nedlukningen. Der er blandt andet diskuteret udfasning af coronapas og mundbind.. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)

Ifølge tal fra Statens Serum Institut er over en million danskere nu vaccineret mod covid-19.

Hvad ser du mest frem til ved den nye genåbningsaftale? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.