Foto: Shutterstock

Mand finder 15.000 kroner på gaden i Hillerød og afleverer pengene til politiet – nu roses han for sin gode gerning

En borger roses af politiet, efter han afleverede 15.000 kroner som han havde fundet på en trappesten.

De fleste mennesker drømmer om, at de pludselig får en masse penge mellem hænderne. Men hvad gør man så, når det lige præcis sker?

I torsdags fandt en mand en kuvert på en trappesten i Hillerød, og det var ikke en hvilken som helst kuvert. Der var skrevet ‘God rejse’ på kuverten, men indeni var der lidt af en overraskelse. Der var nemlig 15.000 kroner indeni.

Han valgte at kontakte Nordsjællands Politi, og de gik straks ind i sagen for at finde den rette ejermand.

– Foruden ‘god rejse’ stod der også navnet på en bank på kuverten. Næste morgen kontaktede vi derfor den lokale afdeling af den pågældende bank og spurgte, om de havde udbetalt 15.000 kroner i kontanter til en kunde på det seneste. Banken foretog en søgning på nylige hævninger på 15.000 kroner, og det viste sig, der kun var én kvinde, som muligvis kunne være ejeren af pengene, skriver Nordsjællands Politi i et opslag på Facebook.

Efter de gode nyheder sendte politiet en fodpatrulje hen til kvindens adresse og ringede på.

Her kunne kvinden bekræfte, at hun havde tabt en masse kontanter. Hun blev meget rørt, at hun hørte, at den venlig fremmed havde indleveret pengene til politiet.

Siden har hun været forbi og hente pengene, på nær den del der er blevet udbetalt som findeløn.

At den fremmede mand afleverede den store mængde kontanter får nu ros af politiet.

– Fra os skal der også lyde ‘god rejse’ til kvinden, hvor end rejsen går hen.Og vigtigst af alt skal der herfra lyde en enorm ros til den borger, der gjorde det rigtige – det er en fornøjelse at opleve den slags, skriver Nordsjællands Politi.

DER FINDES MASSER AF GODE MENNESKER DERUDEI torsdags blev vi kontaktet af en af den slags borgere, vi nok alle sammen…

Posted by Nordsjællands Politi on Wednesday, April 6, 2022

Hvad havde du gjort, hvis du havde fundet 15.000 kroner? Giv gerne din mening til kende i artiklens kommentarspor på Facebook.