Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Martin Thorborg er uenig med regeringen: Jeg har givet mine medarbejdere fri i dag

Iværksætteren forstår ikke, hvorfor man valgte at fjerne helligdagen.

Hveder i går og fri i dag.

Sådan har opskriften på helligdagen Store Bededag lydt i mange, ja, rigtig mange år.

Men 2023 blev den altså lagt i graven og i år er det så første gang siden 1686, at den ikke længere betegnes som en helligdag.

Bevares du kan stadig spise dine hveder, men du skal stadig tidligt op dagen efter.

SVM-regeringen mente nemlig, at man burde afskaffe helligdagen, hvilket skabte ramaskrig i landet.

Planen er nemlig, at danskerne skal arbejde mere, så der kommer flere penge i kassen.

Men i hvert fald en chef er lige så uenig med regeringen som sine medarbejdere, og derfor har han valgt at give dem fri.

Det skriver B.T.

Chefen er heller ikke hvem som helst.

Der er tale om iværksætteren Martin Thorborg, og han kan slet ikke forstå regeringens tankegang.

Artiklen fortsætter under billedet…

Martin
Martin Thorborg. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Et skridt i den forkerte retning

Thorborg mener nemlig ikke, at vi bør arbejde mere. I stedet bør vi arbejde klogere, og han mener altså, at regeringen med beslutningen har taget et stort skridt i den forkerte retning.

– Historisk set arbejder vi mindre og mindre, fordi vi blandt andet har taget en masse ny teknologi til os. Vi har som mennesker været dygtige til at organisere os, så vi kan arbejde mindre. Og så har vi en regering, der går den anden vej på et tidspunkt, hvor vi aldrig har været bedre hjulpet.

Derfor er han også overbevist om, at det vil gavne ham, at give sine medarbejdere fri.

Og den beslutning har han taget, hvilket han bekræfter direkte fra sin jacuzzi, skriver B.T.

Som Thorborg fortæller, så lever vi af innovation, og han mener altså ikke, at innovation kommer af arbejdspres, men i stedet af balance.

Hvad tænker du om Martins beslutning? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.