Midt i den svære tid: Nu sender Sussi ny besked til danskerne

Sussi Nielsen takker nu endnu engang for støtten fra sine mange fans, men hun våger over Leo, der ligger på dødslejet.

Det er en rigtig svær tid, som 67-årige Sussi Nielsen, der er kendt fra duoen Sussi og Leo, lige nu befinder sig i.

Hendes elskede mand igennem mere end 50 år ligger lige nu for døden, og snart vil det være tid til den sidste afsked.

Alt imens er Sussi Nielsen enormt rørt over den opbakning, hun har fået fra nær og fjern, mens hun forsøger at være en støtte for sin mand.

Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix

Hilsner har hjulpet

Det takker hun nu rørt over på Instagram, hvor hun tirsdag aften har lavet en ny opdatering.

– Godaften søde venner. Tusind, tusind tak for alle de søde hilsner, vi har fået. De har virkelig hjulpet mig meget og varmet helt ind i min sjæl, skriver hun.

Se billedet herunder eller klik her.

Siden lørdag har Leo Nielsen ligget i en døs på Hjørring sygehus, mens Sussi næsten har været konstant ved hans side.

Tarmslyng ramte

Hun understreger, at opbakningen har givet hende mod og lyst til at komme videre, mens hendes mand lige nu ligger og sover.

Leo Nielsen blev ramt af tarmslyng i midten af december og var i den forbindelse indlagt, hvor han svævede mellem liv og død.

I slutningen af januar var han dog så meget med igen, at han blev udskrevet, men han nåede ikke at være hjemme længe, inden sygdom igen meldte sig.

Nu er både nyre, lever og mave-tarm system stået af, og lægerne kan desværre ikke gøre mere for Leo Nielsen.

LÆS OGSÅ: Grådkvalt Sussi deler kærlige ord om Leo: Dette var hans sidste ord

Varme tanker til Sussi i denne svære stund!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!