Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Midt i store bededag-drama: Regeringen vil ikke lytte til danskernes modstand

Regeringen holder stadig fast i deres oprindelige lovforslag.

Det har fyldt en hel del i de danske medier, lige siden den nye regering blev præsenteret. Helligdagen store bededag skal afskaffes fra 2024.

Sådan lød lovforslaget, der skal være med til at frigive økonomiske midler til forsvarsudgifterne.

Det har mødt stor modstand fra både kirken og Fagbevægelsens Hovedorganisation, der startede en underskriftindsamling tirsdag formiddag, der ifølge hjemmesiden havde over 200.000 underskrifter allerede om aftenen.

Nu har den politiske opposition så gået skridtet videre og fremlagt en alternativ finansiering af forsvarsudgifterne.

Artiklen fortsætter under billedet…

Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Skal skrottes

Men selvom regeringen vil kigge på forslaget, så er planen den samme:

– Det er regeringens holdning, at store bededag bliver afskaffet, udtaler Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen til Ritzau, ifølge Ekstra Bladet.

Det er de ni partier i Folketinget, der ikke er en del af regeringen, der har fremlagt forslaget til en alternativ finansiering af forsvarsudgifterne.

Ifølge mediet, så ville det med det nye forslag stadig være muligt at nå det aftalte Nato-målet i 2030 om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvaret.

Hvad tænker du om, at regeringen holder så meget fast i deres beslutning?