Nu raser håndboldstjernerne over TV 2: Ny reklame er respektløs

Forud for EM-slutrunden har TV 2 lavet en reklame, som de danske landsholdstjerner nu kritik i stærk grad for at vise manglende respekt overfor deres modstandere.

Det er ikke ligefrem faldet i god jord, at TV 2 lige nu viser en lidt speciel reklame forud for EM-slutrunden i herrehåndbold.

Her er de udenlandske spilleres ord bevidst oversat forkert, så det fremstår som om, de ikke tror på, at de kan vinde guldet ved årets slutrunde.

Men det har vakt kritik hos vores danske landshold, der mener, det er respektløs overfor deres modstandere under EM.

– Jeg synes ikke, den er helt spot on. Jeg synes heller ikke, at den helt viser, hvad vi står for. Samtidig er det måske også lidt respektløst over for alle de andre hold, som også er enormt dygtige, siger Mathias Gidsel til TV 2.

Respekt mangler

Mikkel Hansen, der sidste år vendte tilbage efter en stresssygemelding, er af helt samme opfattelse, for han synes ikke, det er sjovt, at peptalken fremstår som om, hans hold allerede har vundet.

– Det er ikke engang kækt, det er næsten mangel på respekt for nogle af de andre lande at tale om, hvem der skal spille om andenpladsen, siger han til Jyllands-Posten.

TV 2 har dog ikke noget problem med den aktuelle reklame til trods for kritikken, og de mener stadig, at den kække fremstilling er helt på sin plads.

– Den er skidesjov og gør lige nøjagtig det, den skal: At skabe noget opmærksomhed omkring slutrunden, siger John Jäger, der står i spidsen for TV 2’s håndbolddækning.

Håndboldlandsholdet
Foto: Shutterstock

Mange meninger om den sag!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

Exit mobile version