Ny prognose: Bank forventer stort fald i boligpriserne

Foto: Shutterstock

Boligpriserne har været skyhøje de seneste par år, men nu tyder det på, at der kommer lidt mere ro på.

Det betyder blandt andet, at der er knap så gode nyheder til dig, hvis du er boligejer, men hvis du derimod er boligsøgende, kan der snart være lidt penge at spare.

En cocktail bestående af høj inflation, stigende renter og boligskattereformen, som bliver indført i 2024, vil få priserne på ejer-boligerne til at falde markant.

Det skriver finans.dk udefra en ny prognose, som Handelsbanken har lavet.

– Vi venter således som udgangspunkt, at huspriserne på landsplan vil falde med i omegnen af 10-15 pct. over det kommende års tid, og vi vil bestemt ikke udelukke mere markante prisfald i de dyreste områder som for eksempel lejlighedsmarkedet i København, der også vil blive ramt af boligskattereformen, som træder i kraft i 2024, skriver Jes Asmussen, cheføkonom i Handelsbanken ifølge finans.dk

Foto: Shutterstock

Under corona-krisen var forventningen da også, at huspriserne ville falde, men det stik modsatte blev en realitet.

De danske boligpriser steg med 15,5 procent fra første kvartal 2020 til første kvartal 2021.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, som desuden skriver, at det er tre gange så meget som i andre EU-lande.

Det tyder dog på, at prognosen om de faldende priser vil holde denne gang.

I hvert fald hvis man spørger Jes Asmussen, som er cheføkonom i Handelsbanken.

– Vi mener ikke længere, at det er et spørgsmål om, boligpriserne vil falde, men snarere hvornår og med hvor meget, skriver Jes Asmussen ifølge Finans.dk

Hvad tænker du om dette? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.

Exit mobile version