Pædofilidømt mand skal blive bag tremmer: Fortsat risiko for gentagelse

En 60-årig mand fra Slagelse Kommune skal blive bag tremmer efter at han har brudt et tilhold.

I 11 tilfælde har en 60-årig mand brudt et tilhold mod at kontakte en 14-årig dreng, som manden tidligere er dømt for at forgribe sig på.

Det kom ifølge TV 2 frem ved dagens retsmøde ved Retten i Næstved.

Her valgte dommeren at forlænge varetægtsfængslingen i fire uger, indtil 9. marts.

Risiko for gentagelsestilfælde

Manden blev i første omgang varetægtsfængslet i fire uger den 14. januar, efter TV 2 ØST i samarbejde med TV 2 kunne afsløre, at han gang på gang brød tilholdet mod at kontakte en dreng i det lille bysamfund, hvor han bor.

– Jeg tager anklagerens anmodning til følge, sagde dommeren og fastslog, at der fortsat var risiko for, at den 62-årige kunne påvirke sagens yngre vidner.

Samtidig var der en risiko for gentagelsestilfælde, fordi der var så mange sigtelser i sagen, sagde dommeren.

Manden nægter

Manden selv har nægtet, at han har forsøgt at tage kontakt til den 14-årige dreng.

Manden har dog ifølge sigtelserne gjort mange forsøg på at bryde tilholdet og få kontakt til den 14-årige.

Genrefoto af Næstved kaserne. Foto: Wikimedia Commons/Toxophilus

Blandt andet har han med næsten fast interval cyklet langs den rute, som den 14-årige dreng kører til og fra skole, ofte næsten samtidig med den 14-årige dreng. Her har drengen filmet, hvordan den 60-årige mand vinker efter ham.

Den 60-årige har ligeledes ifølge sigtelsen i tre tilfælde betalt en anden dreng for at tage kontakt til den 14-årige og aflevere en seddel med hans telefonnummer.

Exit mobile version