Pige som har været forsvundet i 6 år findes udsultet men i live – var blevet kidnappet af sin egen mor

Spørgsmålene omkring den mystiske forsvinden af en 11-årig pige for seks år siden har fået svar. Penelope Inks, som pigen hedder, forsvandt fra sit hjem i Texas i 2014, og er nu blevet fundet på et motelværelse ikke langt fra hjemmet. Penelope blev kidnappet af sin egen mor.

Penelope var bare elleve år, da hendes mor tog hende med og gav hende forskellige navne for at flygte rundt i forskellige delstater i landet. Dette efter en kompliceret forældremyndighedssag mellem Penelopes far og mor.

Ifølge Daily Shared skulle Penelopes far have haft ret til at besøge sin datter, efter moderen fik forældremyndigheden, men dette tillod moderen ikke.

Faderen fortæller, at han havde fået hjælp af både en privatdetektiv og FBI for at finde sin forsvundne datter. Seks år senere fandt man til sidst Penelope, som havde haft flere forskellige navne de seneste år på farten.

Da Penelope blev fundet, havde hun været forsvundet i seks år og var alvorligt underernæret. Ifølge britiske Metro havde pigen levet af slik og læskedrikke.

Mere om sagen kan du læse hos britiske Metro.

Del gerne din mening i kommentarfeltet på Facebook.