Politiet advarer mod svindler: ‘Bank-ansat’ snød ældre kvinde

Foto: Shutterstock

En ældre godtroende kvinde fra Helsinge blev snydt, da hun blev ringet op af en person, som fortalte, at han var ansat i kvindens bank.

Han fortalte, at han kunne se, at nogen uretmæssigt havde fået adgang til hendes konto og fik hende derefter til at mødes med en ‘ansat’ fra banken for at udlevere sit kort.

– Klokken 13.30 dukkede en mand op, og kvinden udleverede sit hævekort til ham. De blev efterfølgende hævet et større kontantbeløb, inden kvindens kort blev spærret, skriver Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Foto: Shutterstock

Nordsjællands politi advarer

Nu gør Nordsjællands Politi danskerne opmærksom på sådanne svindelnumre og forklarer, at:

-… banker ikke benytter sig af sådanne fremgangsmåder. Er man i tvivl om, hvorvidt en person reelt er ansat i den oplyste virksomhed, kan man bede om personens navn og derefter ringe til det specifikke ansættelsessted for at få dette be- eller afkræftet, skriver Nordsjællands Politi.

Det er herefter vigtigt, at man ikke bare ringer tilbage til det nummer, som vedkommende ringer fra, men i stedet finder hovedtelefonnummeret til den pågældende virksomhed.

Del gerne denne artikel, så andre kan blive opmærksomme på svindelnummeret og ikke falde i samme fælde.

Exit mobile version