Skal vi droppe sommertid? Nu ryger sommertid til afstemning i EU

25. marts skal vi stille urerne en time frem til sommertid. Men det skal stoppes, mener flere EU-politikere.

I Finland er sommertiden så upopulær, at det ifølge Altinget er blevet så stor en sag, at den finske regering nu tager den hele vejen til Eu’s ministerråd. Også i Litauen, Sverige, Tyskland, Frankrig, Slovakiet, Tjekket, Holland og Belgien er sommertiden kommet i modvind.

Faktisk er mange EU-borgere nu blevet så trætte af at stille uret en time frem, at sagen på torsdag bliver taget til afstemning i EU.

Ifølge Altinget er der tale om en såkaldt betænkning. Det betyder, at den ikke er bindende, men skal få EU-kommissionen til at stille et reelt lovforslag om at droppe sommertiden.

70.000 underskrifter

I Finland er der mange modstandere af sommertid. I november blev der indsamlet hele 70.000 underskrifter mod sommertid, skriver finske Yle. Det betød ifølge TV2, at sagen røg helt op på parlamentsniveau, hvor der var stort flertal for at afskaffe sommertiden. MEN fordi Finland er med i EU, er de bundet af et EU-direktiv, der gør, at sommertid skal afskaffes på EU-niveau, før Finland og andre europæiske lande kan blive af med den.

Ifølge Altinget findes der flere argumenter for at afskaffe sommertid. Blandt andet gør den malkekøer forvirrede, så de giver mindre mælk. Den får også antallet af færdselsulykker til at stige, og skolebørn klarer sig dårligere i prøver i ugerne efter, at vi er skiftet til sommertid.

EU-parlamentet forventer ifølge Altinget, at der vil være flertal for forslaget.

Del hvis du synes, at Danmark skal droppe sommertid!