Store bededag genindført: Denne kommune trodser regeringen

Det kom som et chok for mange, da regeringen besluttede at fjerne store bededag som helligdag i 2023 med virkning fra 2024.

Mange danskere var dengang ikke glade for beslutningen, men regeringen valgte at holde fast, og det er noget, som de fleste snart kan mærke til.

Den tidligere helligdag, der før i tiden faldt på fjerde fredag efter påske, nærmere sig.

Men det er ikke alle, der vil se en forandring efter afskaffelsen.

I Hvidovre kommunen vil skoleeleverne eksempelvis stadig have fri den pågældende dag.

TV 2 Kosmopol skriver nemlig, at et flertal i Hvidovre Kommune har vedtaget at genindføre store bededag som fridag i folkeskolerne.

Foto: Shutterstock

I et referat fra kommunalbestyrelsen skriver de følgende:


“Eleverne i Hvidovre må gerne have fri på store bededag. Det vælger Kommunalbestyrelsen, når de godkender ferie- og fridagsplanerne. Vi har præcedens for i Hvidovre, at eleverne har 200 skoledage om året, så timetallet kan fordeles ligeligt over 40 uger. Det betyder, at hvis Kommunalbestyrelsen ønsker, at store bededag bliver en fridag, vil eleverne skulle i skole en anden dag”.

Store bededag har rødder i den lutherske tradition og blev indført som en officiel helligdag i Danmark i 1686 af kong Christian V, men den er nu afskaffet.

Selvom store bededag historisk set har haft en stærk religiøs betydning, fejres den i dag af mange danskere mere som en kulturel tradition end som en rent religiøs begivenhed.

Dagen markeres stadig med gudstjenester i kirkerne, men for mange handler den også om at nyde en fridag, tilbringe tid med familie og måske spise nogle varme hveder sammen.

Hvad tænker du om kommunenes beslutning? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.

Del også gerne artiklen, hvis du mener, at regeringen tog en forkert beslutning.