Shutterstock

Sygehus vil spare penge: Patienter skal selv medbringe dyner

Fra 1. oktober træder den nye ændring i kraft.

Vi har hørt det før.

Gaspriserne stiger. Elpriserne stiger. Priserne på fødevarer stiger.

Det er næsten imponerende, hvis man ikke har lagt mærke til, hvor meget priserne på alting har ændret sig den seneste tid.

Inflation og besparelser er ord, som danskerne har hørt en del gange efterhånden, og nu lader det til at ske igen.

Nu er turen så kommet til et dansk sygehus.

Artiklen fortsætter under billedet…

Dialyse
Genrefoto. Foto: Shutterstock

Patient er chokeret

På Thisted Sygehus har man nemlig valgt at spare patienternes dyner væk.

Det skriver TV Midtvest.

Fra 1. oktober må dialysepatienter ikke længere låne en dyne eller et tæppe, når de kommer for at få dialysebehandling.

Det bekræfter Jonna Borg, der er chefsygeplejerske på Nyremedicinsk Afdeling ved Aalborg Universitetshospital.

– En dyne koster cirka 100 kroner i forbrug, vask, transport med mere, og en patient bruger en dyne ved hver dialyse tre gange om ugen, så det bliver til cirka 300 kroner per patient, lyder hendes svar.

Ved at fjerne dynerne fra dialysepatienterne så opnår de en besparelse på 100.000 kroner om året.

Besparelsen kommer som et chok for patienten Torben Mortensen, som mediet har talt med.

Torben lider af en arvelig nyresygdom, som både hans far og søster døde af. Han kommer derfor tre gange om ugen, og til mediet fortæller han, at han fryser så meget af at få renset sit blod, at han forleden var nødsaget til at ligge med to dyner.

Hvad tænker du om besparelserne? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.