Thobias efterlyser unge drenge, som hjalp hans 87-årige oldemor: “Jeg blev enormt rørt”

22 årige Thobias Elleholt leder med lys og lygte efter en håndfuld unge drenge mellem 12-14 år, som hjalp hans oldemor, da hun mistede balancen og var ved at falde under en indkøbstur i Valby.

Thobias Elleholt har været så imponeret af en gruppe unge drenges hjertevarme handling, at han har valgt at efterlyse dem på Facebook for at takke dem personligt.

– Jeg var meget berørt over at finde så gode unge mennesker. Jeg fik i første omgang et chok, da nogen greb fat i mig, men da jeg lærte deres intentioner at kende, så blev jeg glad, sådan fortæller 87-årige Mona Elleholt, som er oldemor til Thobias Elleholt til Newsner.

Hun fik hjælp fra ukendte unge drenge, da hun var ude at julehandle den 23. december.

I et Facebook-opslag beskriver Thobias Elleholt, at hans oldemor der er dårlig gående, fik hjælp da hun var ved at falde, idet hun ville bukke sig for at købe nogle hyacinter. Dernæst tilbød de unge drenge hende at følge hende hjem.

Episoden foregik ifølge Mona Elleholt og hendes oldebarn Thobias ved den lokale Dagli’brugsen i Folehaven, Valby. Drengene beskrives som 12-14 år og med anden etnisk baggrund end dansk.

Foto: Thobias Elleholt/Privat

Drengene kom tilbage med en overraskelse

Drengenes hjælpsomhed stoppede dog ikke her.

Thobias Elleholt fortæller, at hans oldemor, Mona Elleholt, i første omgang ville takke drenge med 50 kroner, som de kunne snolde for.

– De snakker for en kort stund, og hun beslutter sig for at hun i stedet vil give dem 100kr. Da hun siger det, beder hun om 50’ern tilbage så de kan få en 100 mand.

– De siger så venligt, at de allerede har lagt den tilbage i hendes lomme, da de ikke vil have penge for det. Hun insisterer så på, de skal tage imod pengene alligevel og det gør de til sidst og siger tak og går hjem.

Men de unge drenge havde, mod Mona Elleholts forvetninger, ikke planer om at bruge pengene på dem selv.

– 15 min senere ringer det på døren, der står de samme drenge endnu engang. Men nu har de sørme været i brugsen og bruge deres 100kr på at købe de blomster, de havde set min oldemor stå med!, skriver Thobias i opslaget.

“Jeg føler, jeg har et ansvar for at takke dem”

Episoden har haft en stor effekt på Mona Elleholts oldebarn:

– Jeg blev enorm rørt. Man hører om rigtig mange negative ting om udlændige og de positive historier bliver aldrig delt. Men de her drenge fortjener en ordentlig tak fra mig, for det er min oldemor, de har hjulpet, så jeg føler, jeg har et ansvar for at takke dem, siger Thobias Elleholt til Newsner.

Opslaget har i skrivende stund mere end 5000 delinger og kommentarer. De unge helte er endnu ikke fundet, men Thobias regner ikke med, at der vil gå lang tid, før han kan få lov til at takke dem personligt:

– Jeg har i skrivende stund ikke fundet dem. Men vi krydser fingre for, at de skulle være fundet snart, men det er bare ikke kommet til mig endnu.

– Under normale omstændigheder ville jeg mødes med dem, men på grund af corona, er det ikke en god ide. Men jeg har fået kontakt til en person, som gerne vil donere et beløb til drengene og takke dem.

Hvor var det bare en fantastisk god gerning, som drengene gjorde. Nu håber vi, Thobias finder frem til de unge helte, som fortjener at blive hyldet!

Du kan læse det fulde opslag her:

https://www.facebook.com/thobias.elleholt/posts/10218785693213170?cft[0]=AZVf0ZJ9HnMFtatDc3AvuSjn8SpH3umr5FWuf9l8imqCfcUPxxnGlyhC85HWvQq9Y439wPx9hi34M30Oie8SPbAfe3Ebsop06HqnOndKj3fb3whPsiHMgFD7gll_6E5kklU&tn=%2CO%2CP-R