Tina Turner ramt af alvorlig sygdom: Nu taler hun ud om sit livs kamp

Sangerinden Tina Turner har lidt af nyresvigt, og nu taler hun ud om sin alvorlige lidelse for at sætte et fokus på sygdommen.

Det blev i sidste ende kærligheden, der reddede hende, da 83-årige Tina Turner i 2016 fik konstateret nyresvigt.

Den eneste løsning var transplantation, og her trådte hendes mand Erwin Bach til og donerede hende sin ene, så hun kunne overleve.

I dag bruger Tina Turner sit talerør til at sætte fokus på nyrerne og vigtigheden af, at man passer på dem.

LÆS OGSÅ: Tina Turners store sorg: Deler hjerteskærende besked efter sønnens pludselige død

Se billedet herunder eller klik her.

Blodtryk blev fejlbehandlet

Det er i anledningen af Verdens nyredag, at Tina Turner deler sin opdatering om, hvordan hun først for sent fandt ud, at den var rigtig gal med hendes krop.

For eksempel var Tina Turner overbevist om, at hun kunne behandle sit høje blodtryk med andre midler end almindelig blodtryksmedicin, hvilket satte hende i stor fare.

– I al for lang tid troede jeg, at min krop var en urørlig og uforgængelig bastion, skriver hun i sin opdatering på Instagram.

Foto: Imago Stock&people/Imago/Ritzau Scanpix

Tina Turner gik solo

Nu støtter sangerinden den internationale kampagne for nyre-sundhed, hvor hun fortæller sin egen historie og prøver herved at udvide kendskabet til nyrernes og deres funktion.

Tina Turner har været aktiv som sangerinde siden 1957 først i bandet Ike & Tina Turner, hvorefter hun gik solo efter sin skilsmisse.

Igennem sin karriere er hun blevet kendt for hits som “Goldeneye” og “What’s Love Got to Do With It”, men livet har også budt på en del nedture for den celebre stjerne.

Efter sit voldelige ægteskab med Ike Turner lider hun af posttraumatisk stress, hun har været misbruger og har desuden fået konstateret kræft og leversvigt ud over sin nyresygdom.

Stærkt budskab fra Tina Turner!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!