Tragisk ulykke: 30-årig mand mister livet i bowlingcenter

En blot 30-årig mand har mistet livet i underholdningscentret ‘FunBowling’ på Glarmestervej i Esbjerg.

Det oplyser Sydjyllands Politi i et tweet på Twitter i går.

– Vi er lige nu tilstede i Funbowling, Glarmestervej i Esbjerg, hvor der er sket en ulykke. Vi har ingen yderligere oplysninger pt. Sådan lød meldingen fra vagtchefen igår.

Der er nu kommet yderligere detaljer i sagen, og det viser sig, at manden var i en ulykke i forbindelse med gokartkørsel.

Genrefoto: Shutterstock

Politiet fik anmeldelsen klokken 17.06 i går, men der er endnu ingen informationer om, hvornår manden afgik ved døden, eller hvad der mere specifikt skete.

Politiet har været på stedet og foretaget undersøgelser af området.

Familien og pårørende er underrettet i sagen.

Må han hvile i fred. Vores tanker går til de efterladte.