Derfor skal du aldrig nogensinde spise ris der står for længe

Foto: Shutterstock

Ris i stuetemperatur

Når det kommer til ris, skal man tænke over, hvordan de opbevares, når de er færdigkogt.

Færdigkogte ris, der bliver til overs, skal nemlig aldrig nogensinde opbevares i stuetemperatur i længere tid. Dette skyldes, at ris indeholder en bakterie bacillus cereus, som kan overleve at blive kogt. Og hvis færdigkogte ris står for længe i stuetemperatur, så kan denne bakterie vokse, formere sig og lede til madforgiftning.

Dette kan give svære problemer med kvalme, diarré og opkast.

Foto: Quinn Dombrowski/Flickr

Køl færdigkogte ris ned

Desuden er det godt at vide, at denne bakterie kan tåle varme. Så selvom du har ladet ris stå for længe i stuetemperatur, dræbes bakterien altså ikke, selvom man varmer risene op igen.

For ikke at risikere en gedigen omgang mavesyge er det med andre ord vigtigt at køle de færdigkogte ris ned, som er blevet til overs. Det anbefales flere steder, at man køler ris ned i løbet af to timer – hvilket burde være nok til at nå at spise den dejlige mad og efterfølgende køle de ris ned, som man ikke fik spist. Det betyder derfor, at køleskabet eller fryseren er at foretrække til opbevaring af ris-resterne istedet for køkkenskabe eller lignende.

Husk også på, at langt de fleste levnedsmidler – ikke kun ris – holder sig bedre, hvis de køles ned. Dette skyldes selvfølgelig, at du derved ikke giver bakterier mulighed for at vokse og trives i maden.

Exit mobile version