5 overraskende ting du måske ikke vidste om fastelavn

I vores moderne verden forbinder vi nok mest fastelavn med udklædning og fastelavnsboller med masser af flødeskum og glasur. Men hvor stammer traditionerne om fastelavn fra, og hvad betyder selve ordet ‘fastelavn’ overhovedet?

Nu på søndag den 27. februar samles børn og voksne landet over for at slå katten af tønden. De er sikkert iført farvestrålende og kreativ udklædning, og til eftermiddagskaffen vil der måske blive serveret nogle lækre fastelavnsboller.

Men hvorfor fejrer vi fastelavn? Læs videre for – måske – at opdage nogle ting om den traditionsrige dag, som du ikke vidste i forvejen.

1. Faste i 40 dage

Fastelavn er en tradition, som kan spores helt tilbage til før reformationen. Fastelavn fejres syv uger før påskedag, og derfor falder dagen altid på en søndag et sted mellem den 1. februar og 7. marts.

Ordet ‘fastelavn’ kommer af det plattyske ord ‘vastel-avent’, som betyder ‘fasteaften’ og som henviser til de 40 dages faste, som indledes efter fastelavnsdagene og som varer helt til påske. Denne tid blev også kaldt for karnevalstiden, hvilket dækker over ordet karneval, altså “carne vale”, som betyder “uden kød”, fordi man i fastetiden ikke måtte spise kød.

Dog sørgede man for i fastelavnsdagene at spise en masse lækre ting, da man vidste, at man snart skulle være foruden i 40 dages.

Kilde: bornibyen.dk

The traditional Danish shrovetide celebration

2. Hvorfor den sjove udklædning?

De festlige og ofte farverige fastelavnsudklædninger kommer af en gammel skik, hvor karlene til fastelavn besøgte nabogårdene, og fik sværte i ansigtet.

Senere blev fastens afslutning markeret blandt de voksne med fest og udklædning. Siden er skikken blevet til at børn – og ikke i ligeså høj grad voksne – går udklædte rundt til naboer og ‘rasler’ om at få slik.

Kilde: Isabellas.dk

3. Katten af tønden – med en levende kat indeni

På de fleste fastelavnstønder pryder en tegning af en kat ydersiden af den sjove tønde. Men tidligere var der en vaskeægte og splinterlevende kat indeni tønden.

At katten blev ’slået af’ tønden betød helt konkret, at tønden blev slået i stykker, og at den forskrækkede kat slap fri og flygtede. Når først de var ude af tønden, fik danske katte som regel lov at løbe væk. Herhjemme der en levende kat i tønden helt frem til 1800-tallet.

I eksempelvis Tyskland havde man traditionen ‘katzenschlagen’, hvor en kat blev slået ihjel og begravet, måske på marken, som derved blev værnet imod ondskab og uheld.

Katten blev tidligere betragtet som et lidt ‘mistænkeligt’ dyr, der var forbundet med det onde. Ved tøndeslagningen blev katten – og dermed det onde – jaget væk. .

Den karl, der slog katten ud af tønden blev udråbt til ‘kattekonge’ og kunne vælge sig en dronning blandt pigerne. På Amager fik ‘kattekongen’ endda skattefrihed i det kommende år.

Kilde: natmus.dk

4. Fastelavnsris uden slik og pynt

I dag kender vi fastelavnsris som festlige og pyntede kviste, men da det blev opfundet i 1700-tallet, var formålet med risene langt mindre festlige.

Dengang brugte forældre dem nemlig til at prygle deres børn på langfredag med det formål at minde børnene om Jesus lidelser.

Kilde: Isabellas.dk

5. En konge døde af at spise for mange fastelavnsboller

Første gang, man mener at have fundet fastelavnsbollen, var på et dansk kirkemaleri, som er dateret til 1250.

Fastelavnsboller smager dejligt med deres remonce- eller cremefyldte indre, og traditionen med de lækre hvedeboller stammer da også fra dagene inden de 40 dages faste, hvor man sørgede for at spise rigeligt med lækre godter inden man skulle slæbe sig gennem mange sultne dage.

Dagene op til fasten havde alle navne som flæskemandag, som netop indikerede, at det galt om at få spist en masse, mens man kunne. Hvide tirsdag var dagen, hvor man åd sig mæt i hvedeboller før askeonsdag, som indledte fasten.

Én som fik spist måske lidt for meget var den svenske konge Adolf Frederik af Sverige, som døde efter et ædegilde i 1771, hvor han havde fyldt maven godt op med alt den mad, han overhovedet kunne komme i nærheden af, inden den forestående faste. Han afsluttede hele seancen med at spise hele 14 svenske semlor, som er Sveriges fastelavnsbolle. Kongen døde efter middagen.

Kilde: samvirke.dk

Hvor mange af de interessante traditioner kendte du til?

Del gerne dine tanker med os i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu!