Emilie og Nadine vandt ‘Først til verdens ende’: Det skal der ske med præmien

Der var kamp til stregen, da det i går blev afgjort, at veninderne Emilie og Nadine var årets vindere af TV 2-programmet ‘Først til verdens ende’.

Efter mange ugers intenst kapløb blev det i går afgjort, at det var veninderne Emilie og Nadine, der endte med at tage sejren hjem i ‘Først til verdens ende’.

De to lykkedes med at komme hurtigst fra Tokyo i Japan til Bali i Indonesien, og det indkasserede en kvart million kroner for dem.

Der er nu flere drømme for, hvordan pengepræmien skal bruges fra de to unge kvinder, der deler deres tanker med Her & Nu.

– De skal bruges på et nyt kapitel i mit liv – bare en ny start efter endt uddannelse. Det kunne måske være en ny lejlighed, siger Emilie.

Lejlighed er ønsket

Nadine har flere ting, hun overvejer at bruge pengene til for eksempel en ikke alt for dyr bil, fordi hun aldrig har ejet sin egen bil.

Desuden overvejer hun også at spare op til en lejlighed i udlandet for eksempel en feriebolig i Libanon, hvilket kunne være praktisk, fordi hun i forvejen rejser dertil flere gange om året.

Det blev samtidig den tætteste finale nogensinde i ‘Først til verdens ende’, for det var kun seks minutter, der adskilte førstepladsen fra andenpladsen.

Nadine og Emilie
Foto: Nicolaj Niebuhr Demant / Strong Productions / TV 2

Oplevelse var vild

Afgørelsen kom endda bag på Nadine og Emilie, fortæller de efterfølgende.

– Det var en ud af kroppen oplevelse, da vi så, at vi havde vundet. Det var fuldstændigt uvirkeligt. Især da drengene kom i mål lige efter, og det kun var seks minutter, der adskilte os, siger Emilie Thygesen til TV 2.

Ved starten på den sidste etape var Nadine og Emilie nemlig syv timer efter deres mandlige modstandere, og de troede slet ikke på, at en sejr var mulig.

Forsinkelser var afgørende

Men til sidst lykkedes det altså de unge kvinder at tage sejren hjem med få minutter, efter de faktisk var blevet enige om, at alt var tabt, og at de bare ville få det bedste ud af finalen.

Det er muligvis nogle afgørende forsinkelser på sidste etape, som ikke blev vist i TV, der endte med at afgøre finalen i ‘Først til verdens ende’.

Emilie og Nadine valgte for eksempel en nordlig rute på den idonesiske ø Java, mens Martin og Sebastian valgte at rejse sydover.

De to vindere valgte desuden at rejse en stor del af deres rute med tog, mens de to fyre primært valgte taxa og bus.

Stort tillykke til Nadine og Emilie!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!