Kvinden skal ombord på flyet – så ser hun på den fremmede og indser at noget er galt

At sidde og trille tommelfingre i en lufthavn er næppe det mest underholdende tidsfordriv – og det er heller ikke så underligt, at mange mennesker brokker sig, når flyene bliver forsinkede eller aflyst.

På det punkt er Shaina Murry fra Texas, USA, lidt af et unikum. Hun havde intet imod at vente i lufthavnen og tage en senere afgang. Faktisk gjorde hun det af egen fri vilje… bare for at kunne hjælpe et medmenneske i nød. 

Nu hyldes Shaina på internettet for sin godhjertede indsats.

Det var tidligere i vinters, at Shaina Murry skulle flyve fra lufthavnen i Dallas, Texas. 

Da hun gik rundt med sin telefon og ledte efter den rigtige gate, standsede hendes blik ved en fremmed mand. Han lå på gulvet og så ud til at have det skidt – så Shaina besluttede sig omgående for at gå hen til ham og tjekke, at alt var okay.. 

“Der var helt tydeligt noget galt. Jeg vidste bare ikke hvad. Efter at have stillet et par spørgsmål virkede det bedst at kontakte nogle ambulancefolk”, skriver Shaina Murry på Facebook

Billedkilde: Shaina Murry (Facebook)

Manden, der hed Will, forklarede flere gange, at han var bange for at misse sit fly, mens de ventede på hjælp. 

Da de talte, gik det op for Shaina, at han var autist – og derfor måtte hun skifte strategi overfor ham. 

Hun beroligede Will, forsikrede ham om, at han nok skulle nå sit fly, og så ringede hun til Wills mor for at fortælle, at han ikke havde det så godt. 

Billedkilde: Shutterstock

Snart var ambulancefolkene der. De kunne se, at Will havde brug for noget mad og drikke, og de var i tvivl om, om det var en god idé at lade ham flyve. 

Men Shaina var fast besluttet på, at hun ville hjælpe den fremmede mand, hun kun lige havde mødt. 

“Jeg talte med American Airlines og ambulancefolkene i lufthavnen, og jeg sagde til dem, at jeg kunne tage et senere fly, spise frokost med ham og sørge for, at han kom ud til sit fly uden problemer,” skriver Shaina Murry på Facebook. 

Billedkilde: Shaina Murry (Facebook)

Men selv flyselskabet American Airlines tog deres del af læsset uden tøven.

De krævede ingen erstatning fra Shaina, da hun skiftede til et senere fly. De ringede hende op og fortalte, da Wills fly skiftede gate, så hun kunne hjælpe ham til det rigtige sted – og de tog straks hånd om Will, da Shaina havde fået ham til gaten i god behold.  

Billedkilde: Wikipedia

“Denne dag blev slet ikke, som jeg havde forestillet mig. Den blev meget bedre. Jeg havde en skøn frokost med en vidunderlig ung mand fra Louisville, Kentucky. Selvom jeg ikke kender ham specielt godt, ved jeg, at han har et hjerte af guld og en vidunderlig mor og søster, som han elsker højt, og efter at have sms’et med hans mor – hun elsker han præcis lige så meget”, skriver Shaina Murry på Facebook og fortsætter:

“Nogle gange – nu og da – har vi alle brug for lidt hjælp. Uanset handicap, alder eller social status. Tak for at gøre min dag til noget særligt, Will!”

Billedkilde: Shaina Murry (Facebook)

Da alle bare gik forbi, tøvede Shaina ikke et sekund med at stoppe og hjælpe et medmenneske – og jeg bliver glad af at læse om, hvordan personalet i lufthavnen også greb til handling med det samme. 

Nu synes jeg, at vi skal dele den dejlige historie for at hylde Shainas vidunderlige indsats – og opmuntre andre til at gøre det samme!