Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Mascha Vang fejrer fødselsdag før stort bryllup: Deler søde billeder

Lige inden den store bryllupsdag fejrede Mascha Vang sin 43-årige fødselsdag i weekenden. I den anledning gjorde hun også status over livet.

Mascha Vang har meget på tapetet for tiden. Det er i hvert fald det, man kan tænke sig til, når hun nu skal giftes i morgen.

Men før den store dag har den populære realitystjerne alligevel haft overskud til både at fejre fødselsdag og gøre sig refleksioner om dagen, brylluppet og i det hele taget livet i vente.

Det er ikke til at tage fejl af, at Mascha Vang er en lykkelig kvinde. Det deler hun i et opslag på sin Instagram.

– Tænk at være så heldig, at blive 43 år. At livet forkæler mig på den måde, det bliver jeg mere og mere bevidst om. Jeg er havnet sådan et godt sted, føler mig lykkelig og elsket. Har en fantastisk familie og de bedste venner, skriver Mascha Vang på sin Instagram.

Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

I morgen falder den helt store dag, hvor Mascha Vang skal giftes med Troels. Det har hun også gjort sig nogle tanker om i opslaget, hvor hun skriver, at hun har alt det, hun drømmer om.

Det var i sidste år, at Mascha Vang delte, at hun var blevet forlovet med Troels.

Ønsk Mascha Vang tillykke med fødselsdagen i kommentarsporet under artiklen på Facebook.