På vores planet findes der mere end en milliarder mennesker som lever med en form for handicap. I nogle lande behandles funktionsnedsatte børn som “freaks”, de nægtes muligheden for at gå i skole, bliver efterladte på beskidte institutioner og flere af dem mishandles alvorligt.
Rustam er et af disse børn, som på grund af flere sygdomme der påvirkede hans udseende blev efterladte som spæd af sine biologiske forældre.
Og det var præcis, da han skulle flytte hen på et børnehjem for børn med funktionsnedsættelse, at der skete et stort mirakel.
Frem til 2006 var der intet system, der gav beskyttelse til personer som lever med handicap. Det var året, hvor FN sørgede for en konvention, der beskytter handicappede børn og voksne for at blive forladt eller behandlet dårligt på grund af deres diagnose.
Drengen Rustam er et af de børn.
Den bedårende lille dreng blev født med “flere misdannelser”, som ændrede hans ansigt og efterlod ham uden det ene ben og dele af hans hofte.
Gennem de første to år af hans liv blev han madet gennem en sinde, og i løbet af de to efterfølgende år samlede lægerne “bogstavligt talt hans ansigt bid for bid”.
Men ingen ville adoptere eller opfostre den russiskfødte Rustam, som stadig havde brug for flere operationer for at leve et sundt liv.
Alt ændrede sig for Rustam
I 2017 tog Rustams liv derimod en drejning. Efter Nika Zlobin så et billede af Rustam, følte hun straks, at hun måtte hjælpe ham.
– Der var et hul i stedet for et ansigt, husker hun.
Efter at have udtryk interesse for at adoptere den lille dreng, fik hun og hendes mand Yuri en liste over de ting, som Rustam havde brug for: Teleterapi, plastikkirurgi og en benprotese.
Første møde med drengen Rustam
Deres første møde med barnet gik bedre end forventet.
– Da Yuri og jeg kom, tog de Rustam hen til os i legerummet, siger hun og fortsætter:
– Du ved, jeg var klar til meget, jeg troede, at han brugte ble, men da jeg mødte ham virkede han som et vidunder barn. Jeg blev ærlig talt chokeret.
Nika og Yuris timing var perfekt, eftersom Rustam, som brugte fagter for at tale, stod overfor at flytte til et “hjem for handicappede børn”.
– Og på et hjem for handicappede havde han ikke overlevet, sagde Nika og tilføjede, at rejsen ville have været en enkeltbillet.
Parret udfyldte hurtigt dokumenterne, satta Rustam i bilen og kørte ham hjem til sit nye hjem i Moskva.
– Jeg ved, at mange adoptivforældre bekymrer sig for, om de kan elske en andens barn som sit eget. Jeg tænkte ikke på det, siger Nika og tilføjer, at hun er lige så streng mod ham, som hun er med sin biologiske datter Iya.
Forældrene behandler ham heller ikke anderledes og forventer, at drengen skal arbejde med dem i sin terapi.
Selvom Rustam protesterede, lærte hun ham, hvordan man går og krævede, at hendes søn skulle gå rundt i lejligheden på sine krykker.
– Rus protesterede, græd, krævede at blive båret… viste sin personlighed. Men siden begyndte han at kæmpe og kom hurtigt op i fart, siger hun.
Kaldes misfoster
Siden Rustam blev en del af familien har Nika øget opmærksomheden på og kæmpet for handikappedes menneskers rettigheder og værdighed.
Men folk finder alligevel på at angribe den unge dreng, nogle kalder ham sågar et misfoster.
– En kvinde skrev til mig: ‘lad os kalde tingene ved deres navn, freak…’, husker Nika.
– Eller også skriver de tit: ‘Hvordan bestemte du dig for at gøre det her, vi kunne ikke bo med sådan et misfoster’.
Til deres kommentarer svarer Nika kærligt:
– Jeg ved ikke, nogen vil måske altid kigge på det smukke. Det er vigtigere for mig, at Rustam har hele verden foran sig.
Selvom Nika har lært at være hårdhudet, erkender hun, at kommentarerne kan være sårende.
– Folk kan godt lide at putte folk i kasser… hvis du ikke ser ud som alle andre. Meget ondskab, meget.
Trods de grumme kommentarer støtter Rustams mor og far sin søn og sørger for, at han ved, at “alt er godt med ham: to øjne, en næse, en mund. Han ser, hører, taler”.
Og drengen, som nu er omkring 10, stoler på sit “lyse sind og mod”, styler sit hår – med seje hestehaler og dreadlocks – og bruger farvestrålende tøj for at udtrykke sin farvestrålende personlighed.
– Rus tænker meget bredt og fordomsfrit og drager nogle gange paradoksale slutninger. Så det var let for mig at overtale ham til at eksperimentere modigt, siger Nika om sin søn.
Desværre er Nikas Instagram siden blevet slettet, så vi kan ikke længere følge Rustams vilde dansetrin og seje hår.
Hun sagde tidligere:
– Hvis min konto pludselig bliver blokeret, så får jeg det formentligt bedre, da jeg ikke skal se de tusindvis af hadefulde kommentarer om min søn.
Det er så forfærdeligt, at folk siger så grumme ting til et smukt par, der gav en hjælpeløs dreng en chance for et langt og lykkeligt liv.
