Janus Nielsen/Her Og Nu/Ritzau Scanpix

Amalies svar på anklagerne: Derfor afleverede jeg ikke børnene

Amalie Szigethy har valgt at dele, hvorfor hun ikke afleverede børnene til Mikkel Skelskov forleden.

Man var overbevist om, at der endelig var kommet en form for punktum i sagen om Amalie Szigethy og Mikkel Skelskovs døtre, da Familieretshuset tildelte den midlertidige bopælsret til Amalie kort før jul.

Her blev det også aftalt, at døtrene Josephine og Hannah skulle hjem til Mikkel igen i slutningen af december og holde nytår.

Artiklen fortsætter under billedet…

Janus Nielsen/Her Og Nu/Ritzau Scanpix

Blev aldrig afleveret

Det punktum blev dog fuldstændig udvisket forleden, da Mikkel, i et stort interview med Se og Hør, kom med nye anklager om, at Amalie ikke overholdt sin del af aftalen, for hun skulle aldrig være kommet forbi med børnene.

– Det kommer ikke som nogen overraskelse, men jeg bliver ked af det, og især Josephine tror, at det er far, der svigter. Det er rigtig hårdt, når man oprigtigt bare gerne vil være far og være sammen med sine børn, fortalte Mikkel ifølge mediet.

Amalie har i dagene efter forblevet tavs, men efter hun har modtaget en række beskeder på Instagram, så føler hun sig nødsaget til at tage bladet fra munden.

De er blevet traumatiseret

Og ifølge Amalie, så er det altså Josephine og Hannah selv, der ikke ønsker kontakt med deres far.

– De vil ikke hjem eller på samvær med deres far, da de er blevet traumatiseret, og hvis job er det så at beskytte de børn, som jo så tilfældigt ‘sjovt nok’ er MINE børn? Det kan jeg love for, at jeg vil. Og heldigvis har jeg myndighederne på min side. Så Mikkel kan spjætte og sprælle alt, hvad han vil og opdigte historier. Jeg har og gør altid det, som er bedst for mine børn, skriver Amalie til en person, der har kommenteret på hendes opslag.

Du kan se Amalies opslag herunder, eller hvis du trykker HER.

Hvad tænker du om hele situationen? Skriv gerne dine tanker i kommentarsporet.