Andreas Mogensen deler vilde billeder fra rumskibet: Svæver over kontinenterne

Astronauten Andreas Mogensen har delt nogle vilde billeder af jorden fra sit rumskib på Instagram.

De fleste danskere følger nok lige nu med i astronauten Andreas Mogensens vilde færd på Den Internationale Rumstation.

Senest har han delt nogle vilde billeder af jorden set fra hans rumskib på Instagram, hvor man virkelig får en fornemmelse af, hvor langt han er væk fra alting.

– Skønt at være tilbage i rummet igen og at se vores smukke jord! Nogle billeder af Europa og Afrika, der næsten rører hinanden og vores overgang til rumskibet, skriver han i sin opdatering.

Se billedet herunder eller klik her.

Rumskib er langt væk

Det var søndag eftermiddag, at Andreas Mogensen nåede sikkert frem til Den Internationale Rumstation efter at have været 30 timer undervejs.

Han og besætningen blev sendt op med Dragon-rumskibet lørdag den 26. august, og nu er han 400 kilometer oppe i luften med et fantastisk udsyn over jordens overflade.

Det var da også glade billeder af den danske astronaut, der blev offentliggjort søndag, da han og besætningen blev koblet på rumstationen.

Andreas Mogensen
Foto: Joe Skipper/Reuters/Ritzau Scanpix

Udsyn er flot

Det til trods så har Andreas Mogensen altså stadig adgang til internettet og kan opdatere os danskere med sit udsyn deroppe fra.

Han kan da også lige så godt vænne sig til omgivelserne, for astronauten skal være et halvt år på Den Internationale Rumstation, hvor han skal udføre en række forsøg til gavn for forskning.

Hvor er det bare fantastiske billeder!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!