Anne-Grethe Bjarup Riis taler ud om skilsmissen: Derfor gik det galt

Skuespilleren Anne-Grethe Bjarup Riis er blevet skilt fra Bo Riis efter mere end 20 års ægteskab, og nu sætter hun ord på det smertefulde brud.

Det har bestemt ikke været nogen nem beslutning for skuespilleren Anne-Grethe Bjarup Riis, at hun nu står alene efter mere end 20 år sammen med Bo Riis.

Men skilsmissen er en realitet, efter de to har været igennem svære år, fordi sønnen Gilbert blev ramt af leukæmi.

I dag er han heldigvis rask, men kærligheden holdt ikke for hans forældre, der tidligere på måneden kunne meddele, at de er flyttet hver for sig.

– I sommer kunne jeg ikke mere. Og det er jo en kæmpe sorg. Jeg har mistet min kernefamilie og er ikke længere sammen med mit livsvidne, som jeg har delt så meget med i så mange år, siger Anne-Grethe Bjarup Riis ærligt til Søndag.

Beslutning er rigtig

Det er ellers ikke, fordi de to ikke har kæmpet for ægteskabet, for skuespilleren afslører, at de har brugt masser af tid på at gå i terapi – både sammen og hver for sig.

Men Anne-Grethe Bjarup Riis understreger, at de har truffet den rigtige beslutning, for deres samliv var blevet for problemfyldt og kaotisk.

Skuespilleren følte, hun blev nødt til at passe på sig selv og erkender også, at de begge havde følt, de havde givet meget under deres søns kræftforløb.

Anne-Grethe Bjarup Riis
Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix

Boliger er solgt

Kræftsygdommen havde simpelthen tæret på deres kræfter, og de endte med at drikke for meget og “ruske i hinanden” som en reaktion.

Til sidst blev det for meget, og de har nu solgt deres hjem på Østerbro samt sommerhuset, og Anne-Grethe Bjarup Riis er netop nu aktuel med romanen “Ulykkens år”.

Det har været en stor lise for hende at kunne fordybe sig i dette arbejde midt i alt det svære, og nu ser hun fremad, selv om hun havde drømt om et langt liv med Bo.

Børn er større

Nu er planen, at den 58-årige skuespiller vil skabe en god tilværelse for sig selv i “hendes tredje alder”, der foregår i hendes tempo og med hendes behov forrest.

Tidligere har hun følt, hun blev nødt til at tilsidesætte sig selv, men det er ikke længere nødvendigt, og samtidig er hendes børn også blevet større.

Alt sammen skal det nok hjælpe hende med at komme til kræfter igen, og Anne-Grethe Bjarup Riis føler sig ikke ensom og har ikke travlt med at komme på datingmarkedet igen.

Det er nemlig fint for hende at være single lige nu, og nu gælder det bare hendes nye liv.

Vi er sikker på, at Anne-Grethe Bjarup Riis nok skal klare sig rigtig godt!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!