Foto: Klaus Bo Christensen / Ritzau Scanpix

Bubber er blevet gift: Rørende billeder fra kirken

Det var en glædelig dag for Bubber og konen Signe Rossing, som sagde ja til hinanden i kirken. Det blev dokumenteret af parrets gode ven.

I weekenden sagde Bubber og Signe Rossing ja til hinanden i kirken.

Her stod Bubber iført sort jakkesæt, sort slips og hvid skjorte og ventede spændt på sin brud, familiens tidligere barnepige Signe Rossing.

Signe Rossing havde heller ikke misset det sort-hvide tema, da hun dukkede op iført en sort underkjole og en hvid kjole udover.

Ceremonien blev dokumenteret af parrets ven, skuespilleren og sangerinden Julie Berthelsen, som har delt billeder fra kirken i et opslag på Instagram.

Foto: Klaus Bo Christensen / Ritzau Scanpix

Signe Rossing havde ifølge Se og Hør deres fælles søn Alfred med til brylluppet samt hans stedsøskende og hendes far, som fulgte datteren op ad kirkegulvet.

Bubber havde ifølge Se og Hør storebror Frederik Meyer med sig i kirken.

To af Bubbers døtre var ikke med til brylluppet, hverken i kirken eller til den efterfølgende fest.

Bubber har tidligere sagt til Se og Hør, at det gør ondt helt ind i hjertet og sjælen, at pigerne ikke skulle deltage i brylluppet.

For tre år siden offentliggjorde Bubber, at han ventede barn med familiens barnepige Signe Rossing.

Samtidig sluttede Bubbers ægteskab med Christina ‘Ibsen’ Meyer.

De havde været gift i 28 år, og har tre børn sammen.

Se billederne ved at trykke på pilen til højre på billedet.

Del dine tanker om emnet i kommentarsporet under artiklen på Facebook.