Cecilie Hothers gribende ord om sin demenssyge far: Svær situation

Vejrværten Cecilie Hothers far er ramt af demens, og han har nu fået ny medicin, men derfor er situationen stadig svær.

Den kendte vejrvært Cecilie Hother står lige nu i en svær situation, da hendes far er ramt af Alzheimers og lige nu er på plejehjem.

Vejrværten fortæller ærligt, at det er en svær situation at stå i, fordi hendes far langsomt forsvinder.

Hun oplever nemlig, at hendes far nærmest er en skal, fordi sygdommen har frarøvet ham personligheden, selv om han indimellem kan være tilstede.

– Nu så jeg ham kun lige før påske og skal se ham i morgen, men han har fået noget ny medicin, og det hjælper, men jeg synes generelt bare, at Alzheimers og demens er en lortesygdom, siger Cecilie Hother til Newsner Danmark.

Situation er svær

Cecilie Hother fortæller, at hendes far i de klare øjeblikke desværre også bliver klar over, hvor syg han er, og derfor kan man som pårørende næsten håbe, han forsvinder tilbage igen.

Vejrværten erkender også ærligt, at hun desværre ikke helt har fundet opskriften på at tackle det som pårørende, for hvis hun havde kunne hun leve bedre i det.

– Det er jo sådan en mærkelig ting med at blive forældre for sine forældre og stadigvæk passe på sig selv – hvornår han har det godt, og hvornår han ikke har det, siger Cecilie Hother ærligt.

Patienter er blandet

Samtidig påpeger vejrværten også, at vores sundhedssystem er sådan indrettet, at de demenssyge patienter er blandet med andre lidelser, og at det skaber problemer.

Hendes far kan nemlig hurtig glemme hvilken film, de ser i fjernsynet, og det kan få de andre patienter til at miste tålmodigheden, hvor de ellers skulle hygge sig sammen.

– Til sidst så skriger ham ved siden af: “VI SER ‘EN SOMMERDAG’! og bliver jo skideirriteret, og det kan jeg jo godt forstå, og min far sidder på den anden side og siger: “Hvorfor er du så sur?”, fortæller Cecilie Hother ærligt.

Det er vejrværtens klare holdning, at man burde dele demenspatienterne mere op for sig selv på hospitaler, der kan varetage dem, fordi det ville være mere retfærdigt for vores ældre.

Se billederne herunder eller klik her.

Det var tilbage i efteråret, at vejrværten kunne dele med offentligheden, at hendes far havde fået konstateret Alzheimers.

– Jeg har lige skullet sunde mig lidt, for Alzheimers er diagnosen, min far har fået. På ingen måde overraskende, men stadig et ord jeg skulle smage på, skrev vejrværten dengang på Instagram.

Varme tanker til Cecilie Hother!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!