Chokerende udmelding fra svensk politi: Eurovision-deltager Joost Klein kan forvente tiltale

Der var et sandt drama forud for weekendens Eurovision Song Contest-finale, da hollandske Joost Klein endte med at blive udelukket, og nu kan han forvente en tiltale.

Det gik ikke ligefrem, som sangeren Joost Klein havde forventet, da han få timer før lørdagens finale i Eurovision Song Contest i Malmø blev ekskluderet.

Årsagen var, at han angiveligt havde opført sig truende overfor en kvinde fra den svenske produktion, og han er senere blevet anmeldt for trusler.

Nu ser sagen ud til at få yderligere konsekvenser for den diskvalificerede deltager, lyder meldingen nu fra svensk politi.

– Prognosen er god, og vi regner med, at der sandsynligvis kommer en tiltale. Vi regner med at kunne gøre det i starten af juni. Normalt har vi en sagsbehandlingstid på seks til otte uger, siger Emil Andersson, der er leder af politiets efterforskningsgruppe i Malmø ifølge Se og Hør.

Bevisbyrde er god

Dermed er sagen endnu ikke overgivet til anklageren, men i denne proces vil der benyttes en proces, der kaldes “hurtigere retsforfølgelse”, lyder det fra politiet.

Det kan lade sig gøre, fordi bevisbyrden er så god, og samtidig er der ikke tale om en mere alvorlig forbrydelse.

Dermed vil politiets videre efterforskning i sagen snart være klar, efter der lørdag aften blev afgjort, at Schewiz var vinder af finalen med Nemos sang “The Code”.

Joost Klein
Foto: Leonhard Foeger/Reuters/Ritzau Scanpix

Joost Klein fik drinks

Til trods for sin udelukkelse blev Joost Klein i Malmø under finalen, og han var også med som gæst ved efterfesten, oplyste Twan van de Nieuwenhuijzen, der var leder af hans delegation.

– Han fik et par drinks, talte med nogle venner og havde det sjovt, siger Twan van de Nieuwenhijzen til Aftonbladet.

Det er aldrig sket før, at en deltager bliver udelukket så tæt på en finale i Eurovision Song Contest, og den danske kommentator Ole Tøpholm var da også i chok.

– Man kan konstatere nu, at det er en kæmpe skandale. Oven i al den anden støj på linjen og politisk debat der har været, så var en personsag ikke det, som Eurovision havde brug for, sagde han til Se og Hør.

Hollandsk TV forklarer

Ifølge Eurovision Song Contest overskrider Joost Kleins handling deres retningslinjer for adfærd ved en finale, hvor der i forvejen var et stort sikkerhedsopbud.

Hollandsk TV har senere forklaret, at Joost Klein fremførte en “truende bevægelse” mod et kamera, efter han blev filmet lige efter at have forladt scenen under semifinalen.

Læs opslaget herunder eller klik her.

En chokerende sag i Eurovision Song Contest!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!