Dennis Knudsen deler rørende billeder: Nyder livet med børnene i Korsør

Frisør Dennis Knudsen er vel hjemme igen, efter at have bragt sine nyfødte tvillinge-piger fra USA, og nu deler han billeder af familieidyllen.

Det er tydeligt, at Dennis Knudsen har fået et af sine helt store ønsker opfyldt med fødslen af sine to tvillingepiger.

Nu er familien på fem vel hjemme igen i Danmark, og her deler frisøren billeder af hele sin store børneflok.

– Søskendekærlighed, formiddags-lur, ro, søndagshygge. Og masser af gang i den her i Korsør. Go’ søndag fra os 5 ❤️❤️❤️❤️❤️❤️, skriver han i en opdatering.

Dennis Knudsen fløj til USA

Tvillingerne Aura og Naomi kom til verden ved kejsersnit i Los Angeles den 15. september.

De er blevet til ved hjælp af en rugemor, og Dennis Knudsen var naturligvis fløjet til USA med en veninde for at være med, da børnene kom.

I slutningen af september landede han så i Danmark med sine nye børn, og han glædede sig til, at alle søskende skulle forenes.

Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix

Hunden er med

Det er nu sket i hjemmet i Korsør, hvor børnene får sig nogle gode middagslure og glade grin, mens de nyder hinanden.

Med på sidelinjen er naturligvis også Dennis Knudsens hund, da frisøren altid har været glad for de firbenede dyr.

For at kunne koncentrere sig om sin voksende børneflok har Dennis Knudsen afhændet sin frisørsalon i København.

Så nu har familien base i Korsør, hvor Dennis Knudsen tydeligvis nyder livet med sine fire børn.

Hvor er det bare skønne billeder!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!