Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Dennis Knudsen skal i retten i dag: ”Jeg har det jo ikke sjovt”

Retssagen mod kendisfrisøren begynder i dag, hvor han er anklaget for vanvidskørsel og grov vold.

December er normalt en måned, hvor de fleste forældre har travlt med at julehygge om deres børn og gøre klar til juleaften. Men Dennis Knudsen har i år fået en anden ting at tænke på end julehygge i december.

Torsdag starter retssagen, hvor han er dømt for vanvidskørsel og grov vold.

Det var tilbage i juli, at den 60-årige chauffør kom for sent for færgen, og gik amok.

– Jeg har det jo ikke sjovt. Det er jo ikke sjovt at skulle i retten i sådan en sag, siger Dennis Knudsen til HER&NU.

Kørte til den forkerte havn

Dennis Knudsen havde været på sommerferie med sine tre børn, da han skulle med Molslinjen tilbage til Sjælland.

Han havde dog kørt til den forkerte havn, hvilket resulterede i, at han kom for sent hen til den rigtige havn.

Her blev han nægtet adgang, og da røret blev lagt på hos kundeservice, valgte han at gå ind på kontoret for at bede om at komme med færgen.

Det endte i en konfrontation, hvor han skulle have skubbet til en medarbejder, sparket til et bord og revet i en ledning, der fik to computere til at falde på gulvet.

Efterfølgende rev han bommen op for at køre ombord på færgen og skulle have været ved at køre en kvindelig medarbejde ned, mens han forsøgte det.    

Efterfølgende undskyldte han sin opførsel på Instagram, men han endte stadig med at blive anklaget for vanvidskørsel og grov vold.

Han har allerede fået taget sit kørekort og sin bil.

Der er sat en hel retsdag af til sagen den 20. december samt en halv dag den 21. december.

Ifølge anklageskriftet er han tiltalt for to tilfælde af hærværk, grov vold og vanvidskørsel.

Retssagen slutter torsdag den 21. december.