Dennis Knudsen står overfor stor retssag: Denne konsekvens kan det få 

Kendis-frisøren Dennis Knudsen er tiltalt efter tre paragraffer efter skandalen på Aarhus Havn, og det kan i værste fald ende med en fængselsdom for den enlige far.

Det er dyrt at tabe hovedet, som Dennis Knudsen gjorde, da han i sommer skulle køre sin campingvogn ombord på færgen ved Aarhus Havn efter endt ferie.

Kendis-frisøren kom nemlig en smule for sent til at kunne køre ombord, og det betød, at han overfusede medarbejdere, flåede computere på gulvet og desuden var tæt på at påkøre en ansat.

Nu er tiltalen mod Dennis Knudsen klar efter sagen, og her kræves der fængselsdom for den forseelse, som den enlige far har begået.

Straf bliver hård

Han er blandt andet tiltalt for grov vold, og det kan indbringe frisøren helt op til seks års fængsel, ligesom Dennis Knudsen risikerer at blive dømt for vanvidskørsel.

Denne paragraf kan koste ham 20 dage i fængsel og en stor bøde ud over, at han også er tiltalt for hærværk, hvilket kan koste alt fra en bøde til halvandets års fængsel.

Bliver frisøren dømt for både grov vold og vanvidskørsel, slipper han måske ikke kun med en betinget fængselsdom, og dermed vil han muligvis risikere at skulle sidde inde.

Dennis Knudsen
Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix

Fodlænke er mulighed

Men dommerne vil tage Dennis Knudsens tidligere domme og nuværende status i privatlivet in mente, og får han en dom på under et halvt år, vil det måske være muligt at afsone i fodlænke.

Det vil betyde, at frisøren vil kunne have en normal hverdag, mens han afsoner ligesom Robert Hansen, der lige nu afsoner en voldsdom med fodlænke på.

Sikke en sag!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!