Efter Alexandras million-krav: Endnu en skuffelse for Martin Jørgensen

Midt i en betændt sag med ekskonen grevinde Alexandra står Martin Jørgensen nu også uden job.

Det er en svær tid, 44-årige Martin Jørgensen befinder sig i, for han er nemlig midt i en særdeles betændt retssag med ekskonen grevinde Alexandra.

Her har hun gjort krav på over fem millioner kroner, som et gældsbrev beviser, at han skylder hende fra deres år som ægtefolk.

Gældsbrevet har Martin Jørgensen i sin tid selv underskrevet og dermed i princippet skulle betale tilbage.

Pengene er væk

Brevet underskrev han tilbage i 2015 i forbindelse med parrets skilsmisse, men da han endnu ikke har afdraget på beløbet, har grevinden valgt at gå rettens vej.

Men Martin Jørgensen har endnu ikke været villig til at betale beløbet, da han har fremført i retten, at han ikke har pengene.

– Det har jeg desværre ikke råd til, lød det ganske enkelt fra grevindens eksmand.

Nu bliver hans økonomi meget givet endnu mere presset, da han har kvittet sit job med branding i natklubs-firmaet Rekom ifølge Ekstra Bladet.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Jobbet var vellønnet

Firmaet bekræfter overfor avisen, at Martin Jørgensen ikke længere er ansat hos dem men ønsker derudover ikke at kommentere yderligere.

Der har været tale om et ganske vellønnet job, hvor Martin Jørgensen har tjent 50.000 kroner om måneden.

Men det til trods var han altså stadig ikke i stand til at afdrage sin gæld til ekskonen, forlød det, da han var mødt op i fogedretten sidste uge.

Grevinde Alexandra havde tillid

Ekstra Bladet har desuden søgt en kommentar på, hvordan det kunne komme så vidt mellem de to ægtefæller.

Her udtaler grevinde Alexandras presserådgiver Helle von Wildenrath Løvgreen, at hun i sin stolede på sin ægtemand, og at han påtog sig ansvaret for familiens økonomi.

LÆS OGSÅ: Martin Jørgensen nægter at betale milliongæld: Nu er grevinde Alexandra klar til ny retssag

Vi håber, Martin Jørgensen kommer godt videre!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!