Efter drama med eksen: Grædende Amalie Szigethy deler mystisk video

Amalie

Amalie Szigethy. Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix

Realitystjernen har delt en video, som hun efterfølgende har slettet igen. Nu fortæller hun hvorfor.

Man må i den grad sige, at den tidligere ‘Paradise Hotel’-stjerne Amalie Szigethy har været igennem en del de sidste par måneder.

Hun kom med et hjerteskærende opråb tilbage i december, da hun bad offentligheden om at sige til, hvis der var nogen, der havde set hendes døtre, Josephine og Hannah.

Årsagen var skræmmende, da ekskæresten Mikkel Skelskov angiveligt skulle have ventet på, at Amalie havde afleveret børnene i institution og skole for derefter at tage dem.

Efterfølgende lød der meldinger om, at faren havde taget børnene med til udlandet, samt at han var blevet stoppet af politiet og bedt om at vende retur, men dette nægtede Mikkel selv.

Måtte afgøres i retten

Det hele kulminerede i en tur i Familieretshuset, hvor retten kom med den midlertidige afgørelse, at Amalie skulle have bopælsretten.

Læs mere: Medie erfarer: Nu får Amalie Szigethy børnene tilbage

Men selvom dette skulle have været et midlertidig punktum i sagen, så blev det hurtigt udvisket, da Amalie ikke ønskede at udlevere døtrene til samvær med deres far omkring årsskiftet.

Læs mere: Amalies svar på anklagerne: Derfor afleverede jeg ikke børnene

Efterfølgende har det stået på ren hygge hjemme hos ‘Forsidefruerne’-stjernen, der har delt kærlige billeder af hende og børnene, og så har hun også udtalt, at der endelig var ved at falde ro på.

Læs mere: Midt i svær kamp om børnene: Amalie deler rørende billeder af pigerne

Eller.

For forleden delte Amalie Szigethy en mystisk video, som hun efterfølgende har slettet igen.

Artiklen fortsætter under billedet…

Amalie Szigethy. Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix

Lå grædende på gulvet

I videoen kunne man se Amalie ligge grædende, ja nærmest hulkende på sit gulv, imens Burhan G’s sentimentale sang ‘Mest Ondt’ kunne høres.

Videoen blev dog hurtigt slettet igen, men nu fortæller Amalie hvorfor i et interview med Se og Hør.

Det viser sig, at hun havde fået lidt for meget alkohol indenbords, hvilket resulterede i, at filteret forsvandt i kort tid. Amalie fortæller til mediet, at hun gerne deler ud af sit liv, men at videoen måske lige var i overkanten.

Hun uddyber dog alligevel situationen.

– Men jeg tror, vi alle sammen har prøvet at være kede af det over nogle ting i livet. I enhver kvindes liv sker der gode og dårlige ting. Og der er ikke nogen tvivl om, at jeg har været igennem lidt af hvert, fortæller hun.

Overfor mediet ønsker hun dog ikke at dele detaljer om, hvorfor hun var så ked af det, men de fortæller endvidere, at hun har det godt.

Det er virkelig også en værre tur, som Amalie har været igennem i den seneste tid. Lad os sende hende en opløftende hilsen i kommentarsporet.

Exit mobile version