Cykelrytter Jonas Vingegaard er netop blevet udskrevet fra hospitalet, og nu har han også købt en gigantisk villa i Glyngøre.
Midt i en svær tid for Jonas Vingegaard er der også godt nyt fra hans kant, for det er netop blevet offentliggjort, at han overtager en pragtvilla i Glyngøre.
Ejendommen ligger syd for Glyngøre, hvor familien på tre bor nu, og det er meget snart, at overdragelsen kommer til at ske.
Villaen var udbudt til 15 millioner kroner, men den endelige pris er ukendt – der kan dog siges så meget, at det er en svimlende pris for det område.
– Det er korrekt. De overtager ejendommen 1. maj, siger villaens nuværende ejer Susanne Stampe til Ekstra Bladet.
Vin nydes
Det nye hjem er på 442 kvadratmeter med fem regulære værelser, køkken-alrum og stor stue med pejs og derudover en wellness-afdeling med swimmingpool.
Med til villaen hører også en stor vinkælder, og det skal nok falde i ægteparrets smag, for Jonas Vingegaard har tidligere ytret, at de gerne nyder et glas vin.
Desuden er der også en stor garage med plads til tre biler. Villaen er opført i 2010 og er løbende blevet moderniseret.
Jonas Vingegaard styrtede
Desuden er der også adgang til egen strand ud til Sallingsund i nærheden, og der hører også en ridebane samt staldfaciliteter.
Familien Vingegaard skulle eftersigende have planlagt en del ændringer på ejendommen, men Jonas Vingegaard kommer helt sikkert til at have andre prioriteter i den nærmeste tid.
Han er nemlig kun lige netop blevet udskrevet fra Vitoria-Gasteiz hospitalet i Spanien med armen i slyngen efter styrtet i Baskerlandet Rundt.
– Det må have været rigtigt hårdt for ham at være på hospitalet i 12 dage. Vi var glade for at høre, at han kunne forlade hospitalet. Han havde punkteret sin lunge. Det var hans største problem, siger Frans Maasen om hans tilstand til TV 2.
Lungen havde blod
Han uddyber desuden, at Jonas Vingegaard havde brækket kraveben, flere ribben samt en finger, men at det største problem var lungen.
Hovedårsagen til, at han var indlagt, så længe som han var var, at der var noget blod i lungen, og at det derfor var et spørgsmål om sikkerhed.
Frans Maasen er rigtig glad for at høre, at hans rytter nu har forladt hospitalet, men han vil ikke udtale sig om, hvor danskeren nu er taget hen.
Vi ønsker familien Vingegaard stort tillykke med boligen!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!